Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 17. Skovdrift og tømmerflødning.
Smaalenene har et ikke ubetydeligt skovareal, idet omtrent 2 960
km2 eller 72 pet. af dets hele fladeindhold er skovgrund. Skovbunden
er imidlertid tildels mindre god, idet der paa sine steder findes ikke
ubetydelige strækninger af grundt berglænde, som kun høist sparsomt
er besat med skov. En stor del af skovene bestaar af smaaskov;
dog besidder Smaalenene paa den anden side ogsaa store velbesatte
og væksterlige skove.
I de beregninger, der ledsagede det i 1878 fremsatte forslag om
indkomstskat til statskassen, er den samlede værdi af amtets skove
anslaaet til kr. 18 589 000 = kr. 63 pr. hektar.
Af det hele lands skovareal indtager Smaalenene kun 3 x/2 pct. og af
landets beregnede skovværdi henved 5 pct. For hver indbygger havde amtet
et skovareal af 2,7 hektar og dets landdistrikt 3,7 hektar, hvilket er
mindre end i de fleste amter i det Søndenfjeldske, hvor alene Jarlsberg
og Larviks samt Lister og Mandals amter have mindre forholdstal.
Vil man i en samlet sum betegne Smaalenenes tilgang paa skov,
faar man sige, at amtet i forhold til sit areal er ret vel forsynet der
med, medens det dog paa grund af den forholdsvis tætte befolkning i
det hele har mindre overskud af skovprodukter end de fleste
søndenfjeldske amter, ligesom ogsaa enkelte af dets herreder have mindre, end
de selv bruge.
Amtets forbrug af trævirke er af den i 1874 nedsatte
skovkommission anslaaet til 794 000 m3, hvoraf 628 000 falde paa
landdistrikterne og 166 000 paa byerne. Fyldestgjørelsen af dette behov stiller
forholdsvis stærke krav til de smaalenske skove, idet den aarlige ydelse
pr. hektar skulde være 2,7 m3 (= 8,6 kubikfod pr. maal) ; imidlertid
tilfredsstilles en ikke liden del af amtets eget behov ved tilførsel fra
skove udenfor amtet.
Smaalenenes produktion af udskibningstømmer er af
forst-mester Sche.en for aaret 1882 beregnet til 90 000 m3 = 0,30 m3 pr.
ha1). Dette svarer omtrent til det gjennemsnitlige forhold for hele Norge,
men staar tilbage for den søndenfjeldske del af riget, hvis skove
gjen-nemsnitlig leverede 0,52 m3 udskibningstømmer pr. ha.
Af amtets fögderier har ifølge forstmester Scheens beregninger Idde og
Marker 1 198 km2 skov, Pakkestad 1 051 km2 og Moss og Tune 711 km2,
hvorefter skovarealet i hvert af fogderierne skulde udgjøre omtrent 7/io
af det hele fladeindhold. Inden de enkelte fögderier er der
imidlertid store forskjelligheder, og i kystherrederne samt i de nærmeste
bygder omkring Giommen kan neppe 1/s af arealet regnes som skovbevokset.
De største sammenhængende skovstrækninger ligge i amtets østlige
del, paa begge sider af det fredrikshaldske vasdrag. Denne del af
amtet er, hvad skovforholdene angaar, ikke lidet forskjellig fra amtets
øvrige og største del, der ligger nærmere søen og Giommen og hvis
skove allerede af den grund maa være mere medtagne af en export,
der har varet i aarhundreder, og af et forholdsvis betydeligt indenlandsk
forbrug. Paa østsiden af Fredrikshaldsvasdraget findes langs
rigsgrænsen gode og vel vedligeholdte skove i Aremark og Nødenes, hvor
’) For 1883 : 75 000 m5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
