Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de i Rømskogens sogn gaa over i de store skovstrækninger i
Sitskogen, Høland og Urskog i Akershus amt og derfra videre i
Eidskogen i Hedemarkens amt. Ogsaa den til Aremark stødende del
af Id har gode skove. Vestenfor det fredrikshaldske vasdrag strækker der
sig et temmelig bredt skovbælte; dog er dette overhovedet mindre vel
besat og navnlig er der i den til Rakkestad hørende del af samme
adskillige strøg med meget daarlig og tynd skovstand. Det meste
af den i dette strøg beliggende skov tilhører Aremark og Rødenes,
dernæst Rakkestad, Hærland sogn af Eidsberg samt Trøgstad. Det
betydelige skovareal i Id herred er med undtagelse af sammes
østlige og tildels sydlige del kun daarligt besat med skov, der desuden
for det meste kun indeholder smaat tømmer, som virkes til kassebord,
props og »dansk tælgelast«, 6 å 7 " firkantet tælget.
Den lave fjeldryg, der fra Iddeplateauet stryger i nordvestlig retning
mod Giommen gjennem Rokke sogn af Berg, samt Skjeberg, Varteig
og en del af Rakkestad, er vistnok for en stor del skovbevokset, men
skoven er for det meste liden og paa nogle steder findes her ikke
ubetydelige næsten skovløse, triste strækninger, maaske fremkaldt ved
ældre tiders skovbrand, saa at enkelte strøg faa lighed med skovløse
fjeldvidder, hvor endog dvergbirken, hvis rette hjem er 600—900 m. o. h.,
findes i en høide af 90—120 m.
Bedre bevendt er det med skovstanden paa den samme fjeldrygs
fortsættelse paa den anden side af Giommen. Her findes en del ikke
ubetydelige skove mellem Giommens og Mossevasdragets dalfører samt
paa vestsiden af sidstnævnte, i Skiptvet, Spydeberg, Hobøl og
Vaa-ler samt Moss landdistrikt. Disse skove ere dog i senere tid tildels
bievne noget medtagne, fornemlig i Vaaler.
I det søndenfor Moss beliggende kyststrøg er omtrent alt
opdyrket, hvad med rimelighed opdyrkes kan, og det er kun den
saa-kaldte absolute skovgrund o: aasryggene og et fodstykke rundt om dem
samt raene, som her er levnet til skovproduktion.
Daarligst forsynede med skov er i kyststrøget Glemminge, Raade,
Onsø, Borge og Hvaløerne. Alle disse herreder maa i større eller
mindre grad kjøbe baade bygningstømmer og brændeved, samt, hvad
Hvaløerne angaar, materiale for baadbygning. Lidet skov har ogsaa
Bergs hovedsogn og Skjeberg samt de omkring Giommens øvre løb
beliggende bygder, nemlig Skiptvet, Trøgstad, Eidsberg og Askim.
hvis skove neppe nok ere tilstrækkelige til at dække behovet.
Derimod er Tune h. bedre forsynet.
I tidligere tider blev megen skov i Smaalenene ødelagt ved
lyngsvidning, der i stor udstrækning foretoges for havnegangenes skyld, men
siden denne skik mere og mere er ophørt, er der paa mange steder
vokset op skov, saa at gaarde, der for en menneskealder siden neppe
havde nok til eget brug, nu have skovprodukter til salg. Denne
tilvækst opveier dog neppe den formindskelse, skoven har lidt andre steder
ved for stærk udhugst.
De smaalenske skove bestaa for den overvejende del af gran samt
for en del af furu. Ved siden af disse træarter forekomme de
almindelige løvtræer, navnlig birk, or og asp, dog ikke som skov. Lidt eg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
