Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det i 1883 huggede kvantum tømmer var paa følgende maade
fordelt paa de enkelte herreder og sogne i Smaalenene: Rødenes
hoveds. 5 346, Rømskogen 4 113, Ødemark 2 758, Aremark 3 379,
Berg 185, Id 657.
Af den i Fredrikshaldsvasdraget fremflødede last udskibes
selvfølgelig hovedmassen fra Fredrikshald; dog er i senere aar en del (6 å
8 000 tylvter) bleven ført til Fredrikstad. Gjennem Fredrikshalds
toldsted udskibes for øvrigt ogsaa en del pitprops og sagtømmer, der flødes
ned gjennem Berbyelven og tildels kommer fra svensk vasdrag
(Bullaren) samt desuden en betydelig mængde trælast, der fra Stora
Le føres paa Fredrikshald—Sunnanå jernbanen.
GI om men er ikke alene den vigtigste flødningselv i Smaalenene,
men overgaar ogsaa betydeligt alle andre norske elve i henseende til
mængden af det nedflødede tømmer.
Af det samlede tømmerkvantum (1861—80 gj.sn. 228 000 t. ved
Fetsund lændse) gaar omtrent 4/s ned Øieren og videre gjennem
Smaalenene, medens resten opskjæres ved Lillestrømmen og forskjellige
sagbrug ved Øieren, for derefter at sendes paa jernbanen til
Kri-stiania. Over Øieren trækkes tømmeret af dampskibe i ringbomme paa
indtil 500 tylvter, saaledes at et dampskib trækker flere
ringbomme, fra 1 000 til 5 000 tylvter tømmer paa en gang. I roligt
veir bruges omtrent 24 timer over Øieren. Ovenfor Mørkfos aabnes
ringbommene og tømmeret gaar løst paa _ fossen, i den livligste
tid ikke sjelden 3 000 tylvter pr. dag. Flødningen herfra ned
til Buskelsrud og Nes lændser besørges dels af de saakaldte
»renholdere«, der mod en omakkorderet sum have paataget sig at holde
strande og skjær rene for tømmer, dels af flødningsdirektionens egne
flødere for de vanskeligere strøgs vedkommende, hvor der undertiden
kan kræves større styrke for at magte arbeidets udførelse i kort tid.
Under gunstige forhold kan tømmeret allerede efter 6 å 8 timer være
nede ved Buskelsrud og Nes lændser, men ofte er vind hinderlig for
flødningen og som almindelig regel kan maaske sættes V2 a 1 døgn.
Yed disse lændser, af hvilke omstaaende rids giver en fremstilling,
bliver tømmeret trukket gjennem en aabning i lændsens bund; det
tømmer, der er bestemt til Fredrikstad, stikkes i ringbomme, der
slippes og af strømmen føres ned til Furuholmens lændse, styret ved
hjælp af vindespil og trosser; det tømmer derimod, som skal til brugene
ved Sarpsborg, til Glengshølen og til Sande og Solli brug, sorteres efter
mærker og dimensioner, lægges i flaader og flødes med strømmen direkte
til sine bestemmelsessteder.
Ringbommene tømmes i lændsen ved Furuholmen; her trækkes dette
paanyt gjennem en aabning i bunden af lændsen og opflaades — alle
mærker om hinanden — ved hjælp af en saakaldet soppemaskine, der
drives med damp, i sinaaflaader eller »sopper« paa 6 å 8 tylvter1).
Disse sopper flødes derpaa ned til Sarpfossen, hvor de slippes paa fossen
for igjen at opsamles og opflaades ved Vistens lændse, hvorfra
’) Ved mopper-, ogsaa kaldet "kaliber , fors’aaes flaader dannede paa den maade, at
Btok-kene lægges krydsvis over hinanden i flere ag. For brugtes flager«, bestaaende af enkelte
lag af stokke lagte side om side og forbundne med hinanden ved vidjer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
