Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det fredrikshaldske vasdrag begynder tømmerflødningen
i almindelighed midt i mai eller i begyndelsen af juni, ofte endog efter
at bonden har gjort fra sig det meste af vaaraannen.
Af det i dette vasdrag flødede tømmer kommer kun en mindre del
fra de inden amtets grænser beliggende skove. Af
hugstkvantumet i 1881—83, 61 420 tylvter aarlig, faldt nemlig 16 643 paa
Smaalenene, 18 145 paa Akershus, 6 623 paa Hedemarken og 20 009
paa Sverige. Foruden tømmeret nedførtes i 1883 2 815 ms skaaren
last og 8 380 m3 pitprops og smaalast.
Ved Skulerud lændse, der er beliggende i Høland, straks nordenfor
amtsgrænsen, bliver det ad Hølandselven, Hemnessjøen (Ygderen),
Mjær-men og Mjærmenelv fra Akershus og tildels Hedemarkens amt
(Eid-skogen) kommende tømmer opsamlet og sorteret. Efter her at være
bleven kublagt, flødes tømmeret til Skirefos og bugseres derefter ved hjælp
af dampskibe over Rødenes-, Ødemark- og Aremarksjøerne samt Asperen
med flødning i de mellemliggende elvestykker. I den øvre del af
Rødenessjøen forøges tømmermængden ved det gjennem Risenelven fra
den øvre del af Rødenes og vestre del af Rømskogen fremflødte tømmer.
Ved Ørje, der er beliggende ved Rødenessjøens sydende, har
tømmerkvantumet i aarene 1880—81 udgjort gj.sn. 21 556 tylvter, men noget
længere nede, ved Botnviken i Ødemarksjøen, modtager det en meget
betydelig tilvækst over Otteid, saa at det her stiger til over det dobbelte.
Ved Otteidet føres tømmeret fra Stora Le først opover en liden
bakke ved hjælp af en ved damp drevet kehrradindretning og væltes
dernæst ned i en kanal, hvorigjennem det flødes videre frem over et
opdæmmet tjern, Skinnarbutjernet, og derefter gjennem en rende slippes
ned i Botnviken. Denne transport foregaar væsentlig for
Fredriks-halds Sagbrugsforenings regning, idet dette bolag her er eneeier. Over
samme eid er der ved Gjøsbu anlagt en konkurrerende hestejernbane1),
paa hvilken i aarene 1881—82 overførtes gj.sn. 2 500 t., medens der
ved Otteid i de samme aar passerede 17 400 t. og i 1883: 24 616 t.
Størsteparten af dette tømmer var svensk, fra Östra og Vestra Silen,
Stora Le, Stora Börsjön o. a. steder; af norsk tømmer førtes over
Otteid i aarene 1881—83 gj.sn. 4 769 t., hvilke dels komme fra
Rømskogen gjennem de svenske vasdrag: Strömsjö, Töcken, Foxen,
Stora Le, dels fra den til sidstnævnte sø stødende del af Ødemark
og Aremark. En del tømmer fra Rømskogen sælges for øvrigt ogsaa til
svenske trælasthandlere.
Efter den over Otteid modtagne betydelige tilvækst forøges det
fredrikhaldske vasdrags tømmennasse ikke synderlig, idet den nemlig
mellem Strømsfossen og Stenselven i aarene 1880—81 alene modtog en
tilvækst af gj.sn. 2 796 t. tømmer og 3 880 t. skaaren last. Det
meste heraf er fra Aremark; dog kommer i Stenselvens nedre delsamt
gjennem Ganerødel ven en del tømmer fra Id (1881 og 1882 henved
600 t. aarlig) samt fra Berg gjennem Medbøelven og Femsjøen (i
samme aar gj.sn. 530 t.).
l) Dette anlæg indkjøbtes i 1883 af et par trælasthandlere i Fredrikstad, der have ladet det
ombygge, saa at det drives med en dampmaskine og staaltraadtouge, se Teknisk ugeblad
no. « for 1881.
Norges land og folk. I.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
