Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I aarene 1881—83 oparbeidedes ved disse lændser gj.sn. 206 882
t. tommer, hvoraf 159 068 t. var bestemt til brugene i og omkring
Fredrikstad og 47 814 t. til brugene ved Sarpsborg samt Sande og Solli.
Det samlede tømmerkvantum, der ved Mørkfos træder ind i
Smaa-lenene, udgjør aar om andet, regnet efter gjennemsnittet for 1871—80,
omtrent I 84 000 tylvter eller 2 200 000 stokke. Paa sin videre vei
nedover elven modtager denne tømmermasse kun liden forøgelse, neppe mere
end et par tusinde tylvter i almindelige aar. Yed Furuholmen, hvor
tømmermængden er 186 000 tylvter, gaar noget over 20 000 tylvter ad
Giommens vestre arm til Sande og Solli, medens resten følger hovedarmen indtil
straks ovenfor Sarpfossen, hvor ca. 35 000 tylvter indtages til de
derværende sagbrug. Gjennem Sarpfossen gaar saaledes noget over 130 000
tylvter. I 1874 naaede denne del af tømmermassen et maximum af 173 246
tylvter; i 1883 var tylvtantallet 156 169. Da dødningen paa dette
strøg hovedsagelig foregaar i maanederne juni til september, er trafiken
i sommertiden meget livlig, og naar tømmeret paa grund af
vandstandsforholdene ophober sig, kan der ved lændserne ligge store masser. I
begyndelsen af august maaned 1882 laa der f. ex. ved Furuholmens
lændse 55 000 tylvter tømmer paa en gang. Yed Buskelsrud og Nes
lændser kan der daglig expederes ca. 3 000 tylvter, ved Furuholmen
omtrent 2 500 og ved Vistens’lændse efter forholdene fra 1 til 2 000 tylvter.
Paa strækningen mellem Mørkfos og Lindhol og ved
Buskelsrud og Nes lændser bruges der ca. 100 flødere. De ere delte i
renholdere og bomdragere, bomflødere, flaadelæggere og flaadeflødere. Ved
Furuholmen er der ca. 70 mand og ved Visten ca. 120 mand.
Desuden ere adskillige sysselsatte nedenfor Visten med flødning til de
forskjellige brug. Arbejdsfortjenesten er i almindelighed 250—300 kr.
og arbeidstiden omkring 120 dage fordelte paa 5 å 6 maaneder, idet
der under flødningsterminen falder enkelte mellemtider, i hvilke arbeidet
er afbrudt, og som da af de mange lændsefolk, der have smaabrug,
benyttes til at udføre de ved samme forefaldende jordbrugsarbeider.
F1 ø d n in g s o m k o s t n i ng e r ne pr. tylvt tømmer fra et hvilketsomhelst
punkt i Giommen ovenfor Øieren, bortseet fra tværelvflødningen, har i
aarene 1881—83 dreiet. sig om kr. 2,48 til Fredrikstad og kr. 1,79 til
brugene ved Sarpsborg; heraf kostede dødningen indtil Mørkfos kr. 0,9i pr. t.
I de faa bi el ve, som Giommen optager i Smaalenene, foregaar
kun ringe flødning. Alene i Rakkestadelven og tildels Eidsbergelven
flødes aarlig en del tømmer.
Den del af Giommen, der hører til Smaalenene, har frembudt mange,
tildels betydelige hindringer for tømmerflødningen. Gjennem en lang
række af aar, fornemlig siden 1850, er der af flødningsbestyrelsen
foretaget en mængde arbeider, dels mineringer og dels forbygninger,
hvorved er opnaaet, at tømmeret nu kan fremflødes ubeskadiget, hurtigt
og sikkert. Den tilbagestaaende, største vanskelighed, Sarpfossen,
Giommens eneste betydelige fald, tænker man nu paa at omgaa ved at
bygge en rende, hvorigjennem tømmeret skal føres forbi fossen helt ned
i den lændse, hvor det nu opsamles, efterat det stokkeløst har passeret
fossen samt stykket mellem fossen gjennem Sandesunds havn ned til
gaarden Vistens land.
Som det første og paa samme tid betydeligste arbeide, der er udført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
