Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i denne del af Giommen, maa nævnes den bevægelige, 156 m. lange
fermettedam, der er bygget over Giommen ved dens udløb af Øieren
ved begyndelsen af Mørkfos. Denne dam er bygget af kanalvæsenet
for statens regning med tilskud fra grundejerne langs Øieren og fra
fledningsvæsenet. Øiemedet med den var ikke at lette dødningen nedenfor
Øieren, men ved regulering af vandstanden i denne indsø at indvinde
land for dyrkning og lette adgangen til Lillestrømmens jernbanestation
samt lette dødningen til brugene i Strømmen og ved Øieren samt til
Mørkfos. Før denne dam byggedes, dannede denne fos to temmelig
betydelige fald, der nu ere gjorte til et jævnt skraanende plan.
Alle andre arbeider i denne del af Giommen ere udførte af
dødningsvæsenet for trælasthandlernes regning udelukkende til dødningens
fremme.
Paa strækningen mellem Mørkfos og Lindhol maa nævnes som
større og kostbarere arbeider dammene ved Sandoskjærene og mineringerne
og lændsen ved Halfreden. Forinden disse arbeider kunde det hænde, at
tømmeret her bandt sig og dæmmede over hele elven; bredderne ere
her meget steile, næsten ufremkommelige, hvorfor det var næsten
ugjør-ligt at løse tømmerhougene ved menneskemagt; man maatte vente, til
vandets magt kunde overvinde modstanden, da blev det et fornøieligt
skuespil: »at se Halfreden g aa«; men dette skuespil kostede
trælasthandlerne mange penge, idet de sværeste tømmerstokke tumledes om
og knækkedes saa let, som om det var fyrstikker.
Lidt nedenfor Bingsholmen, hvor Smaalensjernbanens østre linie
gaar over Giommen, i Fossumfossens øvre del, ligger der et høit skjær,
Kjelaasskjæret, mod hvilket der i tidligere dage lagde sig betydelige
kvanta med tommer, og da man ikke kunde komme ud til skjæret, stod
man i de fleste tilfælde magtesløs; ved afminering, oprenskning og ved at
bygge en spids af tømmer paa skjæret, samt endelig ved at strække
et staaltraadtoug over elven støttet til en paa skjæret opsat jernsøile,
kan tømmeret nu altid renskes af, idet fløderne nu til enhver tid kunne
komme ud til skjæret i en stol, der kan trækkes frem og tilbage paa touget.
Nedenfor Fossumbroen, ved Haltorp og Kykkelsrud, er der
foretaget temmelig betydelige mineringer i den vestre fos og opsat to
større damme paa østsiden under Kykkelsrudfossen for at undgaa
en større bagevje. I Budsfossen, ca. 600 in. længere ned, er
bygget en større dam for at hindre tømmeret fra at gaa ind i
Ruds-hverven, og en meget svær, ca. 700 m. lang jernklavelændse mellem
Buholmen og Tobaksøen for at hindre tømmer fra at gaa ind i
Ruds-evjen. I meget høi flomvandstand maa denne lændse indtages, men da
gaar vandet over dammen i Rudsfossen igjennem baade Rudshverven og
Rudsevjen. Før dammen og lændsen blev bygget, kunde der ligge
indtil 10 000 tylter i disse evjer.
Den største vanskelighed mellem Mørkfos og Lindhol har imidlertid
været i Vammafos, hvor elven to gange gjør retvinklede bøjninger, en
i øvre og en i nedre fald. Lige under øvre fald gaar der paa vestre
side ind en dyb bugt, som fyldtes med tømmer fra en stor bagevje lige
under faldet. Under høi vandstand var evjen for stærk til at kunne
arbeide noget ud, og under midiere og lav vandstand var indløbet saa
smalt, at det af denne grund og fordi tømmeret i bugten satte sig fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
