Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fornemlig- i Id, Rygge samt Moss landdistrikt (Jeløen). I Iddefjorden
kar det i senere aar været i aftagende.
Ferskvandsfiskerierne er af ringe betydning.
Særskilt om fiskeriernei Iddefj orden hidsættes følgende meddelelse
fra overretssagfører O. Andersen Dietz:
Lakse fisket omkring Iddefjorden og de i samme udfaldende elve var
engang meget betydeligt. Elvenes forurening af sagflis og andet har ødelagt
fisket. Fisket i Tistedalselven har været ødelagt i 30—40 aar og kan
sandsynligvis aldrig mere komme op, fordi fabrikerne ikke kunne undgaa at
forurene vandet. I Berbyelven derimod, der løber ud i bunden af Iddefjorden,
har der været godt laksefiske indtil for 10 aar siden. Men da der ikke kunde
opnaaes enighed mellem eieren af Berby gods og andre fiskeberettigede om
maaden at fiske paa, sløifedes udklækningsapparatet ved Berby og siden er
fisket gaaet jævnt tilbage.
»Ferskfisket« var meget betydeligt indtil for 20—30 aar siden. Mange
levede af fisket efter torsk, hvitting og sild. Mellem almuen er der den tro,
at det er dampskibsfarten, som har ødelagt fisket, da yngelen skal dræbes af
bølgeslaget. Rimeligere er det, at grundvadene tillægges skylden, dog har
10 aars forbud mod grundvad intet nyttet. Der kunde rnaaske i Iddefjorden
være anledning til kunstig udklækning af saltvandsfisk. (Om krogfisket i
Iddefjorden, brug af grundvad m. m. findes i Aftenbladet for august 1868 en
artikel efter en ældre fredrikshaldsk kjøbmands meddelelser.)
Iddefj ordens sild nævnes af prof. Sven Nilsson som en egen varietet,
(i Handlingar rörande sillfisket- i Bohuslän). I maanederne februar til
april fiskedes ligetil for en 26—30 aar siden ganske betydelige (forholdsvis da)
kvantiteter af en fed sild, der toges paa garn under isen eller paa pilk. Til
røgning var den udmærket og som saadan blev den engang endog exporteret
til udlandet. Nu er dette fiske næsten uden værdi.
Smaasi 1 dfisket ved Sponviken har til sine tider været ganske
betydeligt (se en anonym artikel af meddeleren i Aftenbladet, høsten 1867),
somme aar temmelig ublandet skarpsild, mest ungsild (»smålodda«, som den
kaldes i Bohuslän). Engang anvendtes store kvantiteter til gjødsel, senere
(og naturligvis mest, naar der fiskedes skarpsild) blev silden ført pr. baad
til Göteborg og Uddevalla, hvorhen jernbanenettet imidlertid var naaet. Der
har i enkelte aar været fisket skarpsild for 100 å 200 000 kr. salgsværdi.
Saltning vilde ikke gaa, fordi fisket foregik i den koldeste del af vinteren,
da silden ei blev spegen. — Dette fiske hører man lidet til i de seneste
aar, efterat storsilden er kommen, hvad enten nu silden er væk eller fiskerne
have mere lønnende arbeide ved at tage den store sild.
§ 19. Bergværksdrlft og stenbrydning.
Smaalenenes amt har hidindtil i det hele vist sig fattigt paa ertser.
Med undtagelse af den i aarene 1866—77 førte grubedrift paa nikkel,
har der i de senere aar ikke fundet nogen bergværksdrift sted. Roms
nikkelværk, med gruber i Romsaasen i Askim og Prøland i Svindal
samt smeltehytte, sysselsatte 1875 en samlet arbeidsstyrke af 122 mand,
hvoraf 74 ved gruberne og 48 ved smeltehytten) Ertsen er magnetkis
med 1 —1,5 pct. nikkel. Paa grund af nikkelprisernes synken standsede
driften 1877. Glørud nikkelgrube var kun nogle faa aar i drift;
den sysselsatte i 1875 18 mand. Om nikkelforekomsterne i Smaalenene
ere nærmere oplysninger meddelte af L. Meinich i Nyt magazin for
naturvidenskaberne bd. 24, 125 samt af A. Helland iArchiv for mathematik
og naturvidenskab bd. 4, 207. Moss jernværk har ikke havt
grubedrift inden amtet, men forsmeltet malm fra gruber i Bratsbergs og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
