Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drivgarn, medens sættegarn vare meget almindeligt i brug tidligere. Ved
drivgarnsfiskets afslutning fortsætte derhos enkelte baade fisket med
dorg. Det foregaar ud for Hvaløerne og den svenske kyst, tildels ogsaa
paa strækningen vestover til henimod Langesundsfjorden. Navnlig
drive baadene fra Onsø fisket mest fra Uleholmerne i Tjømø i Jarlsberg
og Larviks amt. Fangsten enten nedsaltes eller sælges fersk i
amtets byer til opkjøbere fra andre byer i fjorden, tildels ogsaa i
Larvik, naar fisket drives paa disse kanter. I makrelfisket ved
Hvaløerne m. m. deltog i aarene 1879—82 gjennemsnitlig 57 baade
med 182 mands besætning, der tilsammen opfiskede 190 000 stkr. eller
1 044 stkr. pr mand, samt i fisket fra Uleholmerne gjennemsnitlig
96 baade og 370 mand fra Onsø og nogle faa fra Glemminge, med et
udbytte af 1 465 stkr. pr. mand.
I det hele deltager Smaalenene for tiden i makrelfisket med
omtrent 600 mand eller ’/« af det hele antal makrelfiskere i Norge. Som
regel bruges i Smaalenene samt overalt paa Østlandet større baade
end paa Vestlandet, hvilket ligger i dettes ofte mindre gode
havneforhold. Derimod bruge østlændingerne færre garn pr. baad, i
almindelighed 33—40. Udbyttet pr. mand har i Smaalenene været en del
under det gjennemsnitlige i riget.
Brislingfisket. Af dette er det saakaldte skarpsildfiske, der
indtil 1870 faldt i lang tid aarvist udenfor Sponviken, ved indløbet til
Iddefjorden, i december og januar, det betydeligste. Senere har imidlertid
førnævnte lodsild samt den større sild i mere eller mindre grad for
trængt vinterbrislingen her. Dernæst fanges mindre partier ved
Jeløen samt i Onsø under dens drag langs kysten om sommeren og
høsten. Det samlede udbytte opgaves for 1878 til 14 300 hl., men
aftog i de følgende aar betydeligt, i 1882 lige til 900 hl. Den største
del fortæres fersk eller nedsaltes til husbrug og handelsvare; kun en
mindre del virkes til »ansjos«.
Hummerfisket foregaar hovedsagelig i mai samt fra midten af
september til ud i november; mellem 15de juli og 15de september er
hummeren fredet. Det drives væsentligst omkring Tisler og Heia. to
mindre øgrupper mellem Herføl, den sydligste af Hvaløerne, og
Tor-bjørnskjær. Fangsten foregaar med teiner, hvoraf hver baad driver 30—40.
Udbyttet har for aarene 1878—83 været opgivet fra 60 000 til
100 000 stkr., gj.sn. 74 000, men kan dog vistnok sættes noget høiere.
Heraf udførtes noget mindre end halvparten til udlandet.
Østersfisket er for tiden ubetydeligt og drives af svenske
dykkere mod andel til grundeieren i udbyttet.
Til beskyttelse af det daglige fiske, der tidligere var af større
betydning end nu, er i henhold til lov af 5te juni 1869 erhvervet under
20de februar 1879 kongelig resolution for enkelte regler angaaende
brug af vad i den norske del af Svinesund og Iddefjorden fra
Sponvik-skandsen til rigsgrænsen, uden at man dog har mærket nogen tiltagen
i fiskemængden.
I sælfangsten i Ishavet har Moss i de senere aar deltaget
med 1 dampfartøi.
Udbyttet af det ved kysten forefaldende laks- og søørretfiske
opgaves for aarene 1878—82 gjennemsnitlig til 3 500 kg. Det drives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
