Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af alle herreder i Smaalenene har Glemminge de betydeligste
industrielle anlæg, hvilke i 1883 tilsammen sysselsatte 1 709 arbeidere
eller 23 pct. af amtets og 52 pct. af dets bygders fabrikarbeidere.
Næst Glemminge kommer Onsø med 523 arbeidere og Tune med 510.
Derhos har Borge, Id, Skjeberg og Berg et ikke ringe antal
fabrikarbeidere, af hvilke der ogsaa findes en del i Rakkestad, Trogstad og Eidsberg.
Som foran bemærket, er forædling af trævarer Smaalenenes
fremherskende industri, og den er det i virkeligheden i den grad, at
amtets betydning som fabrikdistrikt uden den svinder adskilligt ind.
Den egentlige træindustri, nemlig sagbrug og høvlerier, talte i 1883,
bortseet fra en del mindre bygdesage, 48 anlæg med 4 131 arbeidere,
altsaa, hvad arbejdsstyrken angaar, ikke meget under halvdelen af det
samlede antal fabrikarbeidere i Smaalenene. Naar nu hertil føies de
øvrige fabrikanlæg, der gaa ud paa forædling af trævarer eller
dermed i forbindelse staaende virksomheder, nemlig 4 snedkerier med 71
arbeidere, 1 tøndefabrik med 20 arb., 4 træsliberier, træmasse og
cellulosefabriker med 216 arbeidere, 1 fyrstikfabrik med 128 arbeidere samt 1
oxalsyrefabrik med 33 arbeidere, saa bringes denne del af Smaalenenes
industri op til 59 anlæg med 4 609 arbeidere, medens hele den øvrige
industri tilsammen tæller 133 anlæg og 2 915 arbeidere. Ikke desto
mindre vilde alene den sidstnævnte fabrikvirksomhed være tilstrækkelig
til, at Smaalenene indtog en fremragende plads blandt Norges amter, af
hvilke kun faa tæller en arbejdsstyrke paa vover 2 000.
De i Smaalenene værende sagbrug og høvlerier beskjæftigede i
1880 omtrent 25 pct. af den samlede arbeidsstok, der i hele riget
sysselsattes i denne industrigren. Af disse fabrikanlæg var i 1883: 21 med
tilsammen 3 046 arbeidere beliggende i Fredrikstadtrakfen —
fornemlig i Glemminge (1 140 arbeidere), Fredriksfad by, Onsø (Græsvik
m. m.), Tune (Sande og Solli samt Borregaard) — 7 med 768
arbeidere i eller ved Fredrikshald, 7 med 24 1 arbeidere i Moss og Rygge,
medens de øvrige ere spredte omkring i forskjellige herreder, fornemlig
Rakkestad, Aremark, Hobøl, Rødenes og Vaaler.
Angaaende udviklingen af sagbrugs- og høvlerivirksomheden i og
omkring Fredrikstad henvises til det under afsnittet: trælasthandelen
derom bemærkede. Her skal alene tilføjes, at sagbrugene ved og ovenfor
Sarpfossen tidligere vare af større betydning end nu, idet ikke alene
Hafslunds og Borregaards brug dengang havde langt større virksomhed
end nu, men der foiuden disse ogsaa høiere oppe ved Giommen laa en
del ikke ubetydelige sagbrug, navnlig Brekke (Os sogn, Rakkestad h ),
Lekum (Eidsberg) og Vines (Skiptvet).
Til nærmere oplysning om beskaffenheden af denne Smaalenenes
vigtigste industrigren hidsættes under henvisning til-de texten ledsagende bil
leder en beskrivelse over forædlingsprocessens gang ved en af de
større dampsage og høvlerier ved Fredrikstad fra tømmerets opstikning fra
elven til lagringen af den høvlede last.
Først bringes tømmeret ned til bruget, enten i flaader direkte fra
San-desunds lændser, eller i sopper fra midlertidige oplagssteder (landlæg)
nedenfor lændserne, og rives der fra hinanden. Dernæst deles tømmeret efter dets
forskjellige topmaal i forskjellige dimensioner, forsaavidt dette ikke allerede
er skeet ved forudgaaende sopning, hvorpaa de løse stokke af lændsefolkene ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
