Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælp af strømmen føres ned til kehrraden og lægges til rette for kehrradfolkene,
der besørge dem opkjørte over en bro ind i sagbruget, 6 å 8 paa en gang,
idet der, inden kehrraden sættes igang, fæstes hager i tømmerstokkene. Komne
ind i sagbruget væltes de tilside og lægges paa smaa sagvogne, paa hvilke
de føres til en af sagrammerne (opgangssage), der haandteres af en
sag-mester med en gut og hvor bjælkerne skjæres langsefter. Det
gjennem-skaarne produkt bæres nu af sagfolkene til kantsagen, en dobbelt cirkelsåg,
der er anbragt længere fremme i sagbruget, og, efter at have passeret denne,
gaa plankerne over en rul videre frem og falde ned udenfor saghusets væg,
hvor de læsses paa jernbanevogne og føres ud paa tomterne for at opstables
til tørring. Affaldet, kantflis og baghun, falder dels ud til siden udenfor
sagbruget, hvor det, som er tjenligt til stav, udsorteres, medens resten tjener
til brændeved, dels falder det nedenunder i sagbrugets første etage, hvor
det anvendes til at. opilde dampkj edlen.
Det affald, som skal bruges til stav, kappes paa cirkelsagen ovenpaa, falder
derpaa nedenunder, kløves, kantes og renskjæres ved hjælp af dertil indrettede
maskiner. Paa samme maade tilvirkes ogsaa lægter, hvilke bundtes sammen.
Na ar plankerne skulle høvles, blive de først fra stablerne, der da maa
være tilstrækkelig tørre, læssede paa vogne og indkjørte i høvleriet. De blive
dernæst kappede (hvilket dog ikke altid er nødvendigt, da noget af den
ind-kjøbte last pleier at være allerede kappet), kløves derefter til bord, idet et
bord afskjæres ved hvert snit og ved det sidste to. En del vandkantede
bord indkantes til andre dimensioner og lægges tilside; de øvrige passere
gjennem høvlmaskinen, der paa en gang høvler og pløier eller forsyner med
staf« til paneling. Derefter pudses de over med en haandhøvl, forsaavidt
det tiltrænges, og læsses paa vogne, fra hvilke de sorteres og opstables.
De ved bruget ansatte folk bestod af følgende særskilte arbeidslag, der
for det meste arbeide efter akkord og fordele indtægten derved imellem sig
og hvis forskjellige benævnelser give en ganske god forestilling om de ved
denne store virksomhed forefaldende forskjellige slags arbeider: a) 6
tømmer-delere og soppere, hvilke igjen leie dagarbeidere til hjælp ved arbeidet;
b) 6 lændsefolk; c) 5 kehrradkj ørere med nogle gutter; d) 14 sagmestere og
16 gutter; e) 10 bordkjørere, der bringe plankerne til stablepladsene; f) 10
flisekjørere, der bringe flis ud fra tomten, tildels paa pramme, naar den er
solgt som ved, f. ex. til teglværkerne; g) 16 stablere, hvoraf 8 leiefolk ; h)
23 baghunkappere, tilbringere og stavskjærere; i) 72 tomtearbeidere,
be-skjæftigede ved stabling af kjøbt last, skibning af skaaren last, fremdeles
ved sortering, klodslægning, omstabling, tækning, sammenbæring af
tækningsbord og forskjelligt dagarbeide, f. ex. oprydning af tomten, m. m.;
j) 26 høvlkjørere og kappere; disse læsse paa vognene fra stabel eller fra
pram, bringe dem ind til høvlen og besørge kapningen; k) 12 klyvere og
1) 24 klyvergutter, hvilke sidste bistaa klyverne med at lægge plankerne til rette
og bringe de kløvede planker videre, en klyvergut for hver ende; m) 12
høvl-mestere (der indstille maskinen for de forskjellige dimensioner) og 6 slibere ;
n) 12pudsere; o) 28 ilæggere, paalæggere og bundtere, hvilke bistaa høvierne;
p) 42 bordsorterere, -kappere, -stablere og -skibere; q) 15 fyrbødere og 14
flisetrillere; r) 6 maskinister og 1 overmaskinist; s) 3 listehøvlere; t) 10
lath- eller lægteskjærere; u) 4 smedarbeidere; v) 2 snedkerarbeidere; x) 6
for-mænd; y) 3 vagtmænd og z) 10 å 12 sysselsatte ved forskjelligt slags arbeide,
tilsammen ca. 430 mand. Foruden disse sysselsættes i maanederne juni til
december omtrent 100 arbeidere, fomemlig tomtearbeidere, der leies af de
faste lag.
De fleste sagbrug ved Fredrikstad ere ude af virksomhed i
vinter-maanedeme, fra januar eller februar til mai; høvlerieme gaa derimod aaret
rundt, og ved disse, saavelsom ved sagbrugene under skurtiden, foregaar
arbeidet hele døgnet gjennem, idet der arbeides i 2 arbeidsskifter, der
afvekslende arbeider 5 nætter og 6 dage fra kl. 6—6.
Det største høvleri i Norge er for tiden Sagbrugsforeningens i
Fredriks-hald, der siden en i 1883 foretagen udvidelse har 8 høvler, samt mange
mindre maskiner til snedkerarbeide, som døre, vinduer, lister, panel,
medens de to største af brugene ved Fredrikstad har 6 høvler hver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
