Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som et bevis paa, hvilken udvikling der har fundet sted i
sagbrugsindustrien siden privilegiernes ophævelse, kan anføres, at der i femtiaarene
for at skjære battenstømmer ved Hafslund og Borregaard betaltes kr. l,is
pr. tylvt alen = kr. 13,eo pr. tylvt 12 alens tømmer, medens prisen siden er
gaaet ned til 30 øre = kr. 3,eo for den samme dimension.
Den næstbetydeligste industri i Smaalenene er, naar hensyn
tages til antallet af de ved anlæggene ansatte arbeidere,
teglværksindustrien. Antallet af teglværker var i 1883: 27 med 708 arb.,
og amtet staar forsaavidt betydeligt over de fleste øvrige amter og
alene tilbage for Akershus. Af rigets samtlige teglværksarbejdere faldt
i 1880 over 22 pct. paa Smaalenene.
Teglværksindustrien er væsentlig samlet i og omkring Fredrikstad,
hvor der i 1883 tilsammen fandtes 12 anlæg med 567 arbeidere, deraf
i Glemminge 6 med 304, hvoriblandt 1 med 80 arbeidere; de øvrige
teglværker i Smaalenene findes mest omkring Moss og i Rakkestads
fogderi.
Som no. 3 med hensyn til arbeidernes antal kommer
stenhuggerierne, der i 1880 beskjæftigede 365 og i 1883: 274 arbeidere. Med
hensyn til disses virksomhed, der i sig indbefatter baade ndbrydning af
den raa sten og dennes forarbeidelse, men hvor dog den sidste
ud-gjør den væsentligste del af .arbeidet, henvises til foregaaende §.
Af større betydning end disse virksomheder er imidlertid
mølle-driften, der vistnok sysselsætter et noget mindre antal arbeidere, men
paa grund af fabrikbygningernes størrelse’og de der anbragte kostbare
maskiner og øvrige indretninger repræsenterer en virksomhed af
betydeligt større omfang, end man efter arbeiderantallet alene skulde antage.
Amtet havde i 1883: 33 kornmøller med tilsammen 210 arbeidere
foruden mange smaamølier med mindre end 3 arbeidere; det staar i
her-omhandlede henseende over alle de andre amter, idet dog Akershus
med Kristiania og Søndre Bergenhus med Bergen har et større antal
møllearbeidere. I forhold til den samlede arbeidsstyrke, der i hele
riget sysselsættes ved denne industri, udgjorde Smaalenenes andel i
18 80 henved 13 pct.
De fleste og største møllebrug i Smaalenene findes i Moss, der har
11 møller med tilsammen 91 arbeidere, dernæst i Fredrikstadstrøget,
d. e. fornemlig Tune og Skjeberg (6 anlæg, 44 arb.), samt
Fredriks-hald og omegn (4 anlæg, 33 arb.). Dernæst haves en del mindre
kornmøller i Eidsberg, Rakkestad, Hobøl, Aremark, Yaaler o. a. herreder.
Blandt de i Moss værende møller er der enkelte storartede anlæg. Ved en
af dem, der blev anlagt i 1875 og som i 1882—83 underkastedes en
betydelig forandring, idet den blev omdannet til en valsemølle af nyeste
konstruktion, formales der daglig ca. 600 hektoliter rug og hvede. Den - bestaar af
en stor femetages murstensbygning, hvis maskineri drives ved hjælp af to
turbiner samt en reserve-dampmaskine paa 60 hestes kraft. Kornet, der
lige fra gaden i sække sendes ned i møllens kjælderetage, kommer derfra op
i den første af møllens 32 elevatorer (endeløse remme, besatte med
blikbægere, der løfte kornet op), og passerer derefter i en uafbrudt strøm
gjen-nem et meget kompliceret system af elevatorer, tælleapparat, kornrensere,
knuseindretninger, valser, centrifugalsigter, snegle, melkjølende apparater
m. m., indtil endelig produkterne (mel i forskjellige finheder, klid, affalds
mel m. m.) kommer frem hvert paa sit sted. Ved denne proces
udfører maskineriet næsten alt og der kræves forholdsvis lidet af menneskeligt
arbeide. Omtrent 20 mand sysselsættes i denne mølle, idet der arbeides dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
