Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reg.-ton, og 31 dampfartøier, dr. 2 965 r.-t. Det smaalenske
skibsrederi tog- et betydeligt opsving i aarene 1871—74, da tonnagen vokste
fra 70 000 til 93 000 r.-t.; det er trods de ngunstige konjunkturer
ogsaa senere i det hele vedblevet at stige, undtagen i aarene 1878—
81. Mange af skibsrederne i Smaalenene have den store fordel, at de
selv ere betydelige trælastudskibere.
F i e d r i k s t a d er nu hovedsædet for det smaalenske skibsrederi;
tidligere har det været Fredrikshald, der endnu i 1871 havde en større
han-delsflaade end Fredrikstad. Denne by havde i 1883 en samlet tonnage af
45 201 r.-t-, fordelt paa 151 fartøier, deraf 15 dampskibe, dr. 751 r.-t.
Desuden’var hjemmehørende i de nærmest tilstødende herreder samt i
Sarps-borg 55 fartøier, dr. 15 834 r.-t. (heraf Sarpsborg 5 470 r.-t. og Borge h.
6 037 r.-t.), saa at Fredrikstadtraktens samlede tonnage udgjorde 61035
ton. Fredrikstads skibsrederi har fordoblet sig siden 1872.
Fredrikshald havde i 1876 naaet en tonnage af 30 201, men siden
er denne bys skibsrederi aftaget til 24 636 r.-t. i 1883. Med tillæg af de i
ld og Berg hjemmehørende fartøier bliver den samlede tonnage for
Fred-rikshalds distrikt 24 942 r.-t., fordelt paa 128 fartøier, hvoraf 6 mindre
dampskibe.
M o s s har nu et betydeligere skibsrederi end Fredrikshald, idet der i selve
byen og i Moss landdistrikt i 1883 var hjemmehørende 71 fartøier, dr. 25474
r.-t., hvoraf 8 dampskibe, dr. 2 089 r.-t. Denne bys handelsflaade har
ligesom Fredrikstads fordoblet sig siden 1872, ja mere end det, naar hensyn
tages til dampskibenes større transportevne. Medens nemlig Fredrikstad og
Fredrikshald kun have mindre dampfartøier, har Moss 5 lastedampskibe og
et sælfangerdampskib, af hvilke de fleste ere anskaffede i de senere aar. Af
seilfartøieme vare 16, dr. 9 773 r.-t., og af dampskibene 4, dr. 1214 r.-t.,
hjemmehørende i det umiddelbart til byen stødende landdistrikt.
Blandt de øvrige herreder i Smaalenene har kun Hvaløerne noget
nævneværdigt antal fartøier, nemlig 45, dr. 2 420 r.-t. Disse sysselsættes for
en stor del i farten paa Danmark.
Seilskibene gaa dels med trælast fra de smaalenske byer til
Vesteuropa, dels med kul fra England og Skotland til Norge, Danmark
m. m. En del ere sysselsatte i langfart, paa Kanada og
Pensacola m. m., samt nogle i farten paa Østersøen; det sidste er dog
kun i ringe grad tilfældet, hvad de i Moss hjemmehørende skibe
angaar. De i Moss hjemmehørende lastedampskibe ere fornemlig
be-skjæftigede i fart paa Østersøen, Nordsøen og tildels Middelhavet.
Den samlede bemanding paa de i Smaalenene hjemmehørende skibe
udgjorde i 1883: 3 863 mand. Blandt disse er der mange svenske
søfolk, der forhyre sig om vaaren og reise hjem om høsten. En del
søfolk komme ogsaa fra omegnen af Tønsberg, men de fleste selvfølgelig fra
selve Smaalenene, indenfor hvis grænser der ifølge folketællingen i 1875
opholdt sig 347 skibsførere, 331 styrmænd og 2 034 matroser. De
fleste sømænd fandtes i Fredrikstad (580), Fredrikshald (443) og
Hvaløerne (325), hvor tillige mange lodse vare bosatte, samt dernæst i
Glemminge, Moss, Onsø, Tune, Rygge (fornemlig Larkollen), Berg
(Spon-viken), Sarpsborg o. s. v. I Fredrikstadtrakten overhovedet var der
1 312 sømænd.
Skibsfartsbevægelsen paa de smaalenske havne er
forholdsvis meget livlig, navnlig den udenrigske.
Fra udlandet ankom i 1882 tilsammen 2 223 fartøier, dr. 283 887
r.-t., medens 3 534 fartøier, dr. 316 063 r.-t., afgik til udlandet,
ube-regnet en del dampskibe, der have anløbet Fredrikshald eller Moss i
rute mellem Kristiania og udlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
