Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ladningerne udgjorde for indgaaende tilsammen 49 353 ton
(hovedsagelig korn samt stenkul og jern) og for udgaaende 296 155 ton
(trælast samt huggen sten m. m.), hvoraf henholdsvis 17 360 og 35 519
ton falder paa dampskibene. Herefter udgjorde Smaalenenes skibsfart,
udtrykt i procenter af rigets, 6 pct. ved den indgaaende, 19 pct. ved
den udgaaende og 14 pct. overhovedet.
Fra indenrigske steder udenfor amtet ankom der til
Smaa-lenene i 1882 10 176 fartøier, dr. 432 559 r.-t., og der afgik til
saa-danne indenrigske steder 10 175 fartøier, dr. 409 944 r.-t. I forhold
til den samlede skibsfart i riget udgjør dette omtr. 6 pct.
Den inden amtets grænser stedfindende skibsfart repræsenteres
ved 17 144 expeditioner fra et anløbssted til et andet, hvilket er 8’/e
pct. af det tilsvarende antal expeditioner i det hele rige.
Af de smaalenske byer have Fredrikstad og Moss den livligste
inden- og udenrigske skibsfart. Til disse byer ankom i 1882
henholdsvis 5 798 og 3 412 fartøier, dr. 321 000 og 271 000 r.-t., medens de
tilsvarende tal for Fredrikshald og Sarpsborg udgjorde 1 699 og 2 000
fartøier, drægtige 105 000 og 77 500 r.-t.
Betragter man særskilt den udenrigske skibsfart, er ligeledes
Fredrikstad den første af de smaalenske byer og overgaar betydeligt
enhver af de øvrige. Dernæst kpmmer Fredrikshald, saa Moss og
til-sidst Sarpsborg. Den samlede bestuvning af de ind- og udgaaende
ladninger udgjorde for Fredrikstad 175 000 ton, for Fredrikshald
77 000, for Moss 47 600 og forSarpsborg ’35 700. Ved den indgaaende
skibsfart indtog Moss paa grund af sin betydelige kornimport den første
plads, idet bestuvningen her udgjorde 19 300 ton, medens
Fredrik-stads var 12—13 000 og Sarpsborgs 4 500 ton.
Dampskibsfarten har forholdsvis størst betydning ved Moss’
skibsfart, af hvis bestuvning i 1882 41 pct. falder paa dampskibene, der
besørge den største del af kornimporten. Moss anløbes derhos
ugentlig af det i ruten Kjøbenhavn, Fredrikshavn, Larvik, Kristiania
gaa-ende danske dampskib. I trælastfarten, der danner den overveiende
del af skibsfarten paa Fredrikstad og Fredrikshald, have dampskibene
indtil de seneste aar ikke fundet videre indgang, og dampskibenes
bestuvning udgjorde i 1882 kun lidt over 10 pct. ved Fredrikstads og
henved 13 pct. ved Fredrikshalds skibsfart.
Le lande, med hvilke de smaalenske byers skibsfart hovedsagelig
fore-gaar, vare i 1882 følgende: Storbritannien (hvor tonnagen af de ladede far-
tøier var 121 000 r.-t. for udgaaende og 23 000 r.-t. for indgaaende —
henholdsvis fra og til Smaalenene), Frankrige (48 000 ton udg., 600 indg.),
Holland (34 000 ton udg.), fremdeles Sverige, Tyskland, Australien, Belgien,
Lanmark samt russiske Østersøhavne.
Skibsfarten paa Storbritannien og Frankrige besørges for den overveiende
del af norske seilskibe og dampskibenes andel udgjør her knapt 8 pct.
Forholdsvis noget større er dampskibsfarten paa Holland, Belgien, Sverige og
Lanmark, og end mere er dette tilfældet med skibsfarten paa Tyskland,
af hvilken dampskibene udgjør omtrent halvparten, samt med skibsfarten
paa de russiske Østersøhavne, der hovedsagelig optages af de ved
korn-importen til Moss sysselsatte dampskibe. — Fra Sverige kommer foruden
dampskibene en stor mængde smaafartøier, for det meste dæksbaade paa 6—
9 ton, der seile i ballast eller ogsaa tildels lastede med fisk. æg og andre
landmandsprodukter. Lisse fartøier, hvoraf der til Fredrikstad i 1882 ankom
1 761 og til Fredrikshald, Sarpsborg og Moss tilsammen 361, udføre fornem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
