Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en hel del havesager til nedlægning, bl. a. erter i betydelig maalestok.
i de indre bygder staar derimod havedyrkningen paa et lavt trin.
Smaa-lenene har overhovedet ikke noget overskud af grøn sager eller frugt til
afsætning udenfor amtet. Der sælges vistnok fra byerne en del til
fragte-mænd fra Vestlandet, men paa den anden side forsyne flere af de faste
grønthandlere sig fra Kristiania og tildels fra udlandet, hvorfra dog
indførselen i de senere aar er aftaget. Af æbler og pærer indførtes i
aarene 1881—83 fra udlandet, hovedsagelig Sverige, gj.sn. for kr. 3 500
til Fredrikshald, for kr. 4 900 til Fredrikstad og for kr. 600 til de to
øvrige byer. — I 1883 bevilgede amtsformandskabet kr. 800 som
lønsbidrag til en i havevæsenet kyndig amtsagronom. Bær plukning har
i de senere aar vundet nogen betydning i omegnen afMoss, hvorfra der
i 1883 udførtes tyttebær til en værdi af kr. 3 400.
Biavl har tidlig været kjendt i amtet og havde navnlig i amtets
sydlige del en ikke liden udbredelse allerede i 1774, jfr. Wil se:
Spyde-bergs beskrivelse, s. 307. Den tik imidlertid et knæk ved det usædvanlig
kolde aar 1812 og de paafølgende kolde somre og har siden i det hele ikke
gjort synderlig fremskridt før i de senere aar, da interessen derfor igjen
er vaagnet. I omegnen af Fredrikshald, navnlig i Id, har biavlen større
betydning end noget andet sted i Norge og en enkelt biavler skal have
over 100 kuber. I nævnte by omsattes der i de første dage af
september 1884 honning for kr. 20 000.
Jagt1) har ingen betydning som næringskilde. Elg er udbredt
over hele amtet, mest i de østlige dele. I omegnen af Fredrikshald
er der i senere aar fældet 20—30 stykker aarlig, hvilket dog synes
at have bevirket nogen aftagen i dyrenes antal. For øvrigt skydes harer
i stort antal, enkelte jagtpartier havde høsten 1883 nedlagt over 30
stykker; af tiur, røi og aarfugl skydes ligeledes adskilligt. Der fanges og
saa en mængde, kramsfugl og paa torvet i Moss blev der f. ex. høsten
1883 solgt over 4 000 stkr. Af lijerpe og rapliøns fældes kun saare lidet.
Af rovdyr er der i aarene 1880—82 gj.sn. fældet og betalt
præmie for 256 ræve, 6 ørne og 371 hønsebøge. Af andre rovdyr er
der i senere aar kun skudt 1 gaupe i 1878; men tidligere fandtes der
i Smaalenene baade bjørn og ulv, idet der endnu i aarene 1856—60
tilsammen fældedes 3 bjørne og 37 ulve.
Husfliden er i Smaalenene ikke synderlig udbredt og der virkes
ikke husflidsprodukter til salg udenfor amtet, medens der dog afsættes
lidt til byerne.
I s s k u r foregaar kun i ubetydelig udstrækning til linsbrugog tildels til
bryggerierne, men intetsteds til udskibning. ITunevandetharder i de senere
aar været nogen isdrift, ligesaa i Isesjøen og Tvetervandet i Skjeberg.
Torvdrift tinder sted i betydelig maalestok paa
Geddelunds-myren for Ørs glasværks regning, jfr. s. 37; for øvrigt lidt til husbrug paa
Hvaløerne.
I skovbygderne er tømmerk jørs el en vigtig indtægtskilde; til
Aremark kommer ogsaa mange Svensker for at tage del i samme. For
øvrigt henvises herom til § 17.
O Om iagtforholdene i Smaalenene se »Meddelelser fra Norsk Jæger- og Fiskerforening«
I, 55, 76; IV, 154; XI, 44, 40; XII, 102; XIII, 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
