Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 626 tylvter skaaren last (foruden smaalast, props. m. m.). Blandt
den øvrige trafik indtager mel samt »kolonial- og andre varers en
fremragende plads, fornemmelig ved sluserne i Stenselven og ved Strømsfos.
Hvad der for øvrigt føres paa kanalen, er hovedsagelig jern og støbegods,
stenkul, benmel, linkagemel, belysningsolier, kalk samt tag- og mursten.
Af passagerer var der i nævnte aar ved sluserne i Stenselven gj.sn. 5 253,
ved Strømsfos 2 008 og ved Ørje 658, og i de samme aar udførtes i
det hele 3 516 gjennemslusninger i Stenselven, 3 167 ved Strømsfos og
1 771 ved Ørje.
For tiden ere alle planer til kanalanlæggets forlængelse mod nord stillede
i bero. Derhos har der været tale om at kanalisere Tistedalselven for at
bringe vasdragets bygder i umiddelbar kanalforbindelse med søen. Men
omkostningerne derved vilde blive uforholdsmæssig store ligeoverfor den
utvivlsomme nytte, som et anlæg paa dette sted vilde bringe. For
tømmerets vedkommende er dettes fremkomst til Fredrikshald lettet ved anlæg af
særegne tømmerrender; jernbanen har desuden nu endmere formindsket
udsigterne til, at der skal blive anlagt nogen kanal nedenfor Femsjøen.
Endelig har det gjentagne gange været bragt paa bane at gjennemskjære
den smale landtunge ved Otteid, mellem Ødemarksjøens arm, Botnviken, og
Stora Le, med en kanal. Et saadant anlæg vilde frembyde mange og store
fordele, fremfor alt ved at sætte Fredrikshaldskanalen i umiddelbar
forbindelse med det svenske kanalnet. Men omkostningerne vilde paa den anden
side løbe op i meget betydelige summer og derfor er endnu intet saadant
anlæg sat i gang. Om det Fredrikshalds Sagbrugsforening tilhørende,
udelukkende for tømmertransport beregnede kanalanlæg ved Otteid henvises til
s. 97 ovenfor.
Smaalenenes kystled berører Fredrikstarl og Moss, samt Berg,
Skjeberg, Borge, Glemminge, Onsø, Baade, Hygge og Moss landdistrikt.
Desuden staar Fredrikshald med Id gjennem Svinesund, samt Sarpsborg,
Tune og Borge ved Giommen i seilbar forbindelse med kystleden.
Folkemængden i disse distrikter var i 1875: 27992 i byerne og
43 630 i herrederne, altsaa tilsammen 71 622 eller 2/s af amtets.
Indseilingen til Fredrikst’ad og Sarpsborg er paa vestsiden af
Hvaløerne mellem disse øer og Søstrene, derefter over Seiløflakket ind paa
Leret mellem Torgauten med dens fyr i v. og Kragerøen i ø., hvorefter den
almindelige seilled fører op Vesterelven til Græsvikfloet og Fredriks tad havn,
medens nogle fartøier tage veien forbi Stangeskjær og Arisholmen gjennem
Kjøkøsundet op Østerelven til Fredrikstad.
Udseilingen sker efter omstændighederne enten samme vei eller ogsaa
ret ud Løberen, mellem Kirkeøen og Asmallandet.
Til Fredrikshald søger man ind forbi Tisler gjennem Lauersvælgen
nordenom Herføl forbi Homlungens fyr til Gravningsundet og derfra videre
gjennem Sækken op til Sponviken, høs skandse giver en god landkjending.
Løbene omkring Herføl og Sandøerne ere meget urene og krogede, hvorfor
slæbebaad ofte benyttes, tildels helt op til Fredrikshald. Skjærhaldfj orden
er saa uren, at den kun sj elden benyttes af større fartøier. Paa begge sider
af Katholmen er rent farvand, ligesaa op Svinesund, Ringdalsfjorden og
Remnaaen til Fredrikshalds ydre havn. Til den indre havn, »Bugten«, gaar
man over Tværfjorden og gjennem Sauøsundet, der er trangt og tildels
noget grundt.
Indseilingen til Moss foregaar i regelen nordenom
JeløenindMossesun-det, medens dog enkelte fra s. kommende fartøier, navnlig mindre dampskibe,
gaa over Værlebugten og gjennem kanalen. Denne kanal, der er ganske
kort, byggedes midten af femtiaarene og aabnedes den 6 november 1856.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
