Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grund af forskjellige omstændigheder blev den nedre del af kanalanlægget
i nogen tid henstaaende i denne ødelagte stand, hvorunder ogsaa sluserne ved
Brekke mere og mere forfaldt. Det blev saaledes nødvendigt at gjøreethelt
nyt anlæg og anvende en mere solid bygningsmaade end ved det første arbeide.
Dette nye anlæg blev paabegyndt i november 1873 og var færdigt i mai
1877. Paa grund af disse forskjellige omstændigheder blev byggearbeidet
betydeligt kostbarere, end det fra begyndelsen af var forudsat. De
oprindelige overslag fra 1851 lød kun päa 100 000 kr., hvorfor der endog
skulde tilveiebringes en sammenhængende kanalforbindelse fra Femsjøen
helt op til Eid i Høland, nordenfor Birkelangen. Da anlægget var færdigt,
havde det kostet over 750 000 kr. Staten har deraf ydet noget over 500 000,
hvoraf mere end 300 000 til gjenopførelsen af sluserne i Stenselven. Resten
er for det meste indkommet ved forskjellige aktietegninger, som bidrag fra
kommuner og private. Staten har alene aktier for sit først tilskudte bidrag
(kr. 148 932).
Det ældste anlæg i Stenselven lededes af interessentskabet selv; Soot
byggede sluserne. Anlægget af de øvre sluser ovenfor Aremarksjøen er
besørget af forskjellige ingeniører, der havde overtaget arbeidet efter akkord,
hvorimod det nye sluseanlæg i Stenselven blev besørget af det offentlige,
som nu ogsaa kontrollerer den hele kanallinie. Kanalen tilhører nu
»Interessentskabet til farbargj ørelse af det fredrikshaldske
vas-drag« eller, som det for kortheds skyld kaldes, »Det fredrikshaldske
kan al s el s k a b«, hvis anliggender bestyres af en direktion, bestaaende
af 5 medlemmer, af hvilke de 4 vælges af og blandt aktieeierne og 1
beskikkes af departementet for det indre. (Reglement 18/s 1877, tastregulativ
2S/io 1880, statuter */i 1881.) Indtægterne udgjorde gj.sn. 1877—81 kr. 24 929
og 1882—84 kr. 33 105, hvoraf for trælast kr. 29 941; udgifterne vare
henholdsvis kr. 16 824 og kr. 19 761
Kanalen er beregnet paa at kunne passeres af fartøier, der have en
længde af 28 m., en bredde af 6 m. og et dybgaaende af omtrent 1,7 m. Det
største anlæg er i Stenselven, hvor der ved slusernes nybygning er foretaget
betydelige sprængninger. Sluserne ere her fordelte paa to steder; først ved
Brekke, hvor der er fire sluser, fordelte i to grupper, og saa ved Krappeto,
hvor der ogsaa er fire. Længere oppe er der ved Strømsfos, mellem
Aremark-og Ødemarksjøen, en sluse og derefter ved Ørje, mellem Ødemarksjøen og
Rødenessjøen, tre sluser. Anlægget har saaledes ialt tolv sluser. Den
gjen-nemsnitlige tid, der medgaar til at passere en sluse, er 8—10 minuter.
Kanalanlægget har sin hovedsagelige betydning derved, at det i
en ganske væsentlig grad har lettet og forbedret flødningsforholdene i
vasdraget. Medens tømmeret før maatte ligge aarevis i vandet og led
meget i fosser og stryk, kan det nu bringes fra hugstpladsen ned til
Fredrikshald paa en maaned. Endog medens de nedre sluser vare i
ustand, foregik dog flødningen af tømmeret selv her med lethed og paa
en betryggende maade, hvorved kun lidet gik tabt: derimod led dengang
den skaarnelast mere, da den maatte slippes løs nedover fossene.
Hensynet til den øvrige færdsel var oprindelig kun et underordnet,
der først kunde erholde nogen vægt, efterat kanalen begyndte at
befares af dampskibe; medens dennes nedre del var i ustand, blev der
ogsaa langs Stenselven og Asperen anlagt nye,’ tidsmæssige veie, der i
høi grad lettede færdselen fra og til Fredrikshald og optoge en del af
denne. Det er ogsaa en mangel ved anlægget, at det ikke har kunnet
sættes i forbindelse med søen, hvorfor alle varer, der bringes op og
ned fra Fredrikshald, maa kjøres gjennem Tistedalen paa laudevei
eller jernbane.
Den største trafik paa den hele linie foregaar gjennem sluserne i
Stenselven. Her passerede i 1882—84 gj.sn. 55 506 tylvter tømmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
