Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 26. Den økonomiske tilstand i almindelighed.
Smaalenene hører overhovedet til de mere velstaaende amter.
Blandt landdistrikternes befolkning forekommer vistnok sjelden større
formuer, — sjeldnere end i de fleste øvrige østlandske amter; men til
gjengjæld ere formuerne i det hele temmelig jævnt fordelte, og skjønt
den jordbrugende befolknings levesæt overhovedet maa betegnes som
tarveligt, er det dog ikke knapt, men bærer maugensteds et vist præg
af soliditet og velstand. I det hele taget ere de sociale modsætninger
mindre fremtrædende i de smaalenske landdistrikter end paa Østlandet
i almindelighed. I byerne findes enkelte større formuer blandt de
derværende handlende, navnlig i Fredrikshald samt tildels i Fredrikstad
og Moss; men formuesforfatuingen maa ogsaa her overhovedet betegnes
som jævn. Hvad haandværkerne angaar, klages der navnlig i
Fredrikshald over, at flertallet af dem paa grund af stor konkurrence lever i
temmelig trange kaar. I Fredrikshald og Fredrikstad samt de denne
by omgivende landdistrikter ved Giommen er der en talrig arbeiderklasse,
hvis livsvilkaar i høi grad ere afhængige af brugenes virksomhed.
Yed de kommunale skatteligninger for 1884, hvilke — om end
tildels usikre — dog synes at maatte tillægges en vis relativ
betydning, ansattes den samlede formue i Smaalenenes landdistrikter til
81,42 mili. kr. og i dets byer til 30,si mili., altsaa tilsammen
112,23 mili. For hver indbygger af den beregnede befolkning i 1880
(83 000 i landdistrikterne og 31 000 i byerne) udgjorde formuen altsaa
kr. 981 i landdistrikterne og kr. 994 i byerne, medens de tilsvarende
tal for rigets landdistrikter og byer var 662 og 1308. Da imidlertid
byernes indvaanere særlig i Smaalenene besidde betydelige eiendomme,
væsentlig fabrikanlæg og skove, der ere skattelagte i landdistrikterne,
udtrykke de anførte tal ikke det rette forhold mellem formuen i de
smaalenske landdistrikter og byer. Dette fremgaar bedre af den for
1883 under den ældre skattelov foretagne ligning, der viser for amtets
landdistrikter og byer med undtagelse af værker og brug med eget
fattigvæsen en formue af henholdsvis kr. 850 og kr. 1 100 pr.
indbygger. Da gjennemsnitsformuen i rigets bygder og byer i 1883 var
kr. 578 og 1 260 pr indbygger, viser det sig, at der i de
smaalenske landdistrikter findes en forholdsvis betydelig formue, medens
derimod amtets byer i denne henseende staa noget under
gjeunemsnits-forholdet i rigets byer. Bortseet fra Kristiania og Bergen, staa imidlertid
de smaalenske byer i heromhandlede henseende omtrent ved siden af de
øvrige, der i 1883 havde kr. 1 140 pr. indbygger.
Den beskattede indtægt ansattes i 1884 til kr. 12 687 000 i
Smaalenenes bygder og kr. 8 413 000 i dets byer, altsaa henholdsvis kr.
155 og kr. 271 pr. indbygger i 1880, hvilket for landdistrikterne er
31 kr. mere, men for byerne 32 kr. mindre end gjennemsnitstallene
for rigets bygder og byer.
Antallet af skatteydere var 21 784 i landdistrikterne og 5 761 i
byerne, henholdsvis 26,2 og 18,6 procent af folkemængden, hvilket
saa-vel i land som i by viser et lidt høiere forhold end det
gjennemsnit-lige, der er 24,9 og 17,5 pct.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
