Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter ligningsansættelserne for 1876 havde af de i amtet bosatte
personer:
Formuer paa: Indtægter paa:
kr. 20 000 kr. 100 000 kr. 500 000 kr. 2 000 kr. 4 000
ell. derover ell. derover ell. derover ell. derover ell. derover
i landdistrikterne 553 35 1 567 193
- byerne 198 53 14 692 290
Henved det halve antal af de personer, der i landdistrikterne besad
formuer paa kr. 100 000 eller derover, vare bosatte i den umiddelbare
nærhed af byerne Fredrikshald og Moss. I landdistrikterne staar
forholdet noget over, i byerne noget under gjennemsnitsforholdet i rigets
bygder og byer.
Arbeidslønnen for almindelige dagarbeidere er noget lavere i
Smaalenene end ellers i Norge. Gjennemsnitslonnen for sommer og
vinter i 1875 og 1880 var nemlig i de smaalenske landdistrikter kr.
l,5i og i byerne kr. 1,70, hvilket er henholdsvis 26 og 21 øre mindre
end den sædvanlige, hvortil grunden maaske ligger i den forholdsvis
betydelige indvandring af svenske arbeidere. Sjouernes dagløn var i regelen
kr. 2,50—2,80, sagbrugsarbeidernes i Fredrikstad og Fredrikshald kr.
2,80 å 3,oo, i Moss og Sarpsborg kr. 2,30 å 2.40; høvleriarheiderne
havde kr. 3,00 å 3,20, arbeiderne ved de mekaniske værksteder og
støberier kr. 2,30 å 2,40, teglværksarbejderne kr. 2,30. For de fleste
fabrikarbeidere med undtagelse af sagbrugs- og høvleriarbeiderne var
daglønnen noget lavere i de smaalenske byer end gjennemsnitlig i riget.
— Aarslønnen for tjenestegutter var i 1875 og 1880 gj.sn. 189 kr. i
Smaalenenes landdistrikter og 200 kr. i dets byer. For landdistrikterne
er dette 22 kr. mere end den gjennemsnitlige aarsløn, hvorimod
forholdet i byerne svarer til det sædvanlige. For tjenestepiger er
aarslønnen saavel i amtets byer som i dets landdistrikter 70 å 80 kr., d. e.
som almindeligt i byerne, men i landdistrikterne lidt over
gjennemsnitsforholdet i rigets bygder.
Antallet af dem, der nød understøttelse af det offentlige
fattigvæsen, har i Smaalenene været forholdsvis noget større end det
gjennemsnitlige. I 1880 understøttedes i amtets landdistrikter 3 083
hovedpersoner og i byerne 1 498, hvilket udgjør henholdsvis 3,7 og 4,8
procent af folkemængdeu eller 0,5 og 0,3 procent over
gjennemsnitsforholdet. Hovedaarsagen til det forholdsvis temmelig betydelige antal
af fattige i Smaalenene ligger antagelig deri, at dets næringsforhold,
navnlig tømmerflødningen og trælastens forædling og udskibning, have
fremkaldt en betydelig tilstrømning af dagarbeidere uden fast
sysselsættelse.
Til de mere velstaaende bygder i Smaalenene hører, efter
skatteligningerne at dømme, Moss landdistrikt, Rygge, Vaaler, Hobøl og
Spydeberg, altsaa overhovedet den nordvestlige del af amtet; de fleste
af disse herreder ere forholdsvis gode skovbygder, medens Rygge er et
fremskredet jordbrugsdistrikt. Som velstaaende bygder maa fremdeles nævnes
Onsø, Berg samt Rødenes, hvor dog en betydelig del af skoven er
paa udenbygdsboendeshænder. Tilde fattigere hører Skjeberg, Varteig,
Tune og Skiptvet, altsaa i det hele strøget omkring og i nord for
Sarpsborg. Ogsaa i Hvaløerne er der liden formue og smaa indtægter,
men forholdene ere her overhovedet jævne, og der er meget faa, der søge
fattigunderstøttelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
