Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De herreder, der tælle det forholdsvis største antal formuer paa
20 000 kr. eller derover, var i 1876: Hobøl, Yaaler, Rødenes, Moss
landdistrikt, Spydeberg, Rygge, Berg og Rakkestad, hvor der for hvert 1 000
indbyggere var fra 14—1Ö formuer af nævnte størrelse. Derimod fandtes der
i Hvaløeme samt i Varteig ialt kun 2 saadanne formuer eller henholdsvis
0,8 og I,* pr. 1 000 indb., og det lave forhold af mellem 1 og 2 pr. 1000
fandt ligeledes sted i Time, Skiptvet og Askim, medens forholdet dreiede
sig om 5—6 pr. 1000 i Trøgstad, Skjeberg, Glemminge og Onsø, som derefter
talte det forholdsvis mindste antal.
Foruden i Hvaløernes herred findes det mindste antal fattige i
Røde-nes, Trøgstad, Eidsberg og Askim, d. e den nordøstlige del af
amtet, fremdeles i Onsø og Berg. Derimod er der forholdsvis mange fattige
Rakkestad, Varteig, Skjeberg og Skiptvet.
Af byerne har FredrikshaldogMoss i forhold til folkemængden
en betydeligt større formue end Fredrikstad, der, som det ofte er
tilfældet med stærkt voksende byer, har forholdsvis mindre opsamlet kapital,
men en betydelig næring. Ögsaa i Moss er næringen betydelig, men
i Sarpsborg, hvis indbyggere for den største del bestaa af arbeidere, mindre
haandværkere og detailhandlere, er saavel formue som indtægt liden.
Af skatteydere med en formue af kr. 20 000 eller derover havde i 1876
Fredrikshald: 87, Fredrikstad: 64, Moss: 54 og Sarpsborg: 20. Kr. 100000
eller derover havde i Fredrikshald 28, i Fredrikstad 14, i Moss 10 og i
Sarpsborg 1. Over kr. 500 000 havde 7 i Fredrikshald, 5 i Moss og 2 i
Fredrikstad.
En Indtægt af kr. 4000 eller derover havde i Fredrikstad 109, i
Fredrikshald 86, i Moss 63 og i Sarpsborg 32.
Antallet af fattige er forholdsvis betydeligt i Moss og Sarpsborg,
medens Fredrikshald og Fredrikstad i denne henseende staa noget gunstigere
end de norske byer overhovedet. Tidligere var der forholdsvis flere fatttige i
Fredrikshald, men forholdet har bedret sig.
§ 27. Den kommunale husholdning.
Til kommunale formaal anvendtes i Smaalenenes landdistrikter
i aarene 1878—80 gj.sn. kr. 619 263 foruden naturalveiarbeidet, hvis
aarlige værdi i 1880 er beregnet til kr. 237 000 (kr. 153 pr. km.).
Uberegnet sidstnævnte udgjorde udgifterne kr. 7,5 pr. indbygger, hvilket
er noget mere end den gjennemsnitlige udgift i rigets landdistrikter
(kr. 7,2 pr. indb., jfr. Statistisk Aarbog 1884, s. 103).
Til fattigvæsenet medgik kr. 254 342, til skolevæsenet kr. 159 832,
til fattige sindssyge kr. 51 029, til kirkelige anliggender kr. 38 448,
til veivæsenet kr. 34 441, til renter af laan kr. 32 137, til
medicinalvæsenet kr. 19 546, til landbrugsvæsenet kr. 14 189. Udgifterne til
landbrugsvæsenet, d. e. væsentlig bidrag til landbrugsskolen, ere
betydeligt større end almindeligt. Forholdsvis store ere ogsaa udgifterne
til renter af laan samt til fattigvæsenet, hvorimod der til veivæsenet
anvendtes mindre end i rigets landdistrikter overhovedet.
Af de kommunale udgifter faldt kr. 158 879 eller 25 procent paa
amtskasserne og kr. 467 426 paa de mindre kommunale kasser.
Amtskommunens udgifter vare især følgende: bidrag til det almindelige
skolevæsen samt til amts- og aftenskoler: kr. 42 633, sindssyges forpleining
kr. 38 003, veivæsenet: kr. 27 588, medicinalvæsenet: kr. 15 304
samt landbrugsskolen: kr. 13 189.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
