Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første gang, disse egne kom til at spille nogen
fremtrædende rolle i vort lands historie, er paa kong Olaf den helliges
regje-ringstid. Grænsestridighederne med den svenske konge foranledigede
anlægget af byen Borg eller Sarpsborg i aaret 1016, hvor han
byggede en kongsborg samt en kirke. Denne by nævnes siden oftere
som kongens stadige opholdssted og vintersæde. I aaret 1019 holdt
han her bryllup med den svenske kongedatter Astrid.
Omtrent samtidig med Sarpsborgs anlæg er ogsaa grundlæggelsen
af Borgarthings- eller Vikens lagdømme, som nu udskiltes fra det
saa-kaldte Eidsivathing, og indbefattede Grønafylke, Vestfold, Vingulmark
og Ranrike. Der hengik dog lang tid, før Borgarthinget opuaaede
samme rang som de tre øvrige norske lagthing; først ved Magnus
Lagabøters lovgivning synes det fuldstændig at være bleven udskilt
fra Eidsivathinget.
Ved sysselinddelingens oprettelse fik denne egn efter thingstedet
og byen navnet Borgesyssel (Borgarsysla); dog henhørte Enningdalen
under Ranrikissysla og Mossedalen (det nuværende Hobøl prgid.) var
lagt til Oslöarsysla. Det indbefattede 16 skibreder.
Ved reformationstiden bestod det nuværende Smaalenenes amt af
en række smaa forleninger, hver bestaaende af et eller flere skibreder.
Stundom kunde enkelte befalingsmænd ogsaa forene flere len under
sin myndighed.
I tiden nærmest efter suverænitetens indførelse benævntes amtet
dels »Fredrikstads og Smaalenenes amt», dels »Fredrikstads amt« og
dels »Smaalenenes amt«. Den sidste benævnelse, der opstod tidlig af
fællesbenævnelsen: »De smaa lene under Akershus«, blev i den sidste
fjerdedel af det 17de aarhundrede den almindeligst benyttede.
I aaret 1602 nævnes de forleninger, som udgjorde nuværende
Smaalenenes amt, saaledes: Tune skibrede (henhørte da under lensherren af
Brats-berg), Værnø-Kloster, Onsøen, Skjeberg eller Ingedal, Rakkestad, Frølands
skibrede og Eidsberg sogn, Idde og Marker skibreder, samt Spydeberg sogn
og Vembe skibrede.
I aaret 1657 bestod amtsdistriktet af følgende len eller fögderier*):
1) Idde og Markers len, indbefattende: Id, Enningdal, Berg, Rokke,
Aremark, Rødenes og Rømskogen;
2) Tune, Verne, Aabygge og Hvaløernes len, indbefattende:
Spydeberg, Skiptvet, Tune, Varteig, Borge og Hvaløerne;
3) Mosse fogder i, indbefattende den største del af Raade og bele
Svindal;
4) del af Mari e kir k en s provstis len, bestaaende af Rakkestad,
Hobøl, samt desuden udenfor amtet: Vestre Bærum og Helgøen.
5) O nsø len, bestaaende af Onsø og’en del af Raade,
6) Værne klosters len, indbefattende: Rygge, Vaaler, Skjeberg og
Ingedal;
7) Heggenog Frø land s fogde ri, bestaaende af Trøgstad, Askim
og Eidsberg.
Ved fredsslutningerne til Roeskilde 1658 og Kjøbenbavn 1660 afstodes
Bohuslen til Sverige. Enningdalens sogn, der i geistlig henseende var annex
til Naverstad i Bohuslen, men i verdslig henseende allerede i nogen tid
havde hørt til Id, blev overensstemmende med de dansk-norske
kommissariers forlangende undtaget fra afstaaelsen.
’) Ifølge Dr. Yngvar Nielsen: Kvægholdet i Norge 1657. (Sep.-Aftr. af Norsk Hist.
Tidsskr. III.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
