Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første amtmand i Smaalenene var Erik Ottesen Banner til Tyberg,
der efterhaanden samlede den største del af forleningerne nnder sig. Dog
synes Bakkestad, Heggen og Frølånd samt Idde og Marker endnu at have
udgjort særskilte len, sidstnævnte under den bekjendte Tønne Huitfeldt, der
ogsaa officielt havde titelen amtmand. Disse len indlemmedes i amtet
under Banners eftermænd, Hans Jørgensen Kaas (1673—1687) og Ambrosius
Charisius (1687—1700). Fra begyndelsen af det 18de aarhundrede har
Smaalenene havt efternævnte amtmænd:
Caspar Gottlieb Moltke. Mecklenburger af fødsel, udn. 1700, fik 1703
tilladelse til at reise udenlands og blev ved hjemkomsten udnævnt til
amtmand paa Møen;
Nils Wemerssøn Werenskjold, udn. 1703, fik afsked 1740, f 1741;
Henning Frimann, fik allerede 1715 bestalling som amtmand over
Smaalenene efter Werenskjold, modtog embedet 1740, f i Fredrikshald 1743;
Balthazar Seckmann Fleischer, udn. 1743, f 1767;
Henrik Lachmann, forflyttedes 1768 uden ansøgning hid fra Stavanger
amt, fik 1781 afsked;
Fredrik v. Hauch, udn. 1781, forflyttedes 1789 til Bergens
stiftamtmandsembede. f 1839 85 aar gi.;
Johan Christian v. Hauch, foregaaendes broder, udn. 1789, fik afsked
1794, f 1819 i Fredrikshald;
Andreas Hofgaard, udn. 1794, fik afsked 1804, f 1811;
Marcus Gjøe Bosenkrantz til Hafslund, udn. 1805, blev 1810
stiftamtmand i Akershus, senere statsraad, f 1838;
Mathias Otto Leth Sommerhjelm, udn. 1810, fratraadte 1814, da han
udnævntes til regjeringsraad, senere statsraad og statsminister, f 1827;
Valentin Christian Wilhelm Sibbem, udn. 1814, statsraad 1830,
f 1853. (Var fra 1822 tillige stiftamtmand i Akershus stift og amtmand i
Akershus amt)’;
Gregers Winther Wulfsberg, udn. 1831, f 1846;
Christian Birch-Beichenvald, udn. 1847, amtmand i Akershus amt 1855,
senere statsraad;
Carl Sibbem, udn. 1855, f 1880;
Johan Lauritz Basch, udn. 1881.
Amtets grænser have i alt væsentligt været uforandrede lige siden
begyndelsen af det 18de aarhundrede. Derimod ere grænserne mellem dets
landdistrikt og byer i nærværende aarhundrede bievne forandrede ved oprettelsen
af kjøbstaden Sarpsborg ifølge lov af 1839 samt ved sammes udvidelse ifølge
1. af 1883, ved udvidelser af Moss ifølge 1. af 1839 og 1875 samt af
Fredriks-hall i 1863 og Fredrikstad i 1866.
Fogderiinddelingen har siden 1837 undergaaet et par forandringer, idet
nemlig Borge og Hvaløernes thinglage ifølge res. 2s/s 1841 og Varteig
ifølge res. af 2,/n 1875 gik over fra Moss og Tune til Idde og Markers fogderi.
Af nye herreder er siden 1837 tilkommet 2, nemlig Moss landdistrikt
i 1837 og Varteig i 1860.
Angaaende de ethnografiske forhold og næringsveiene i
ældretider foreligger kun et meget ufuldstændigt og ubearbeidet materiale
saa, hvad herom kan meddeles, indskrænker sig til enkelte spredte
notitser.
Folkemængden kjendes ikke med sikkerhed for noget tidligere aar
end 1769. Dog er det efter T. Hulke’s mandtal over personer paa 12
aar og derover1) antageligt, at Smaalenene i aarene 1664—66 havde
omtrent 26 000 indbyggere, hvoraf noget over 3000 i byerne
Fredrikshald, Fredrikstad og Moss2). I det følgende aarhundrede tiltog
Smaalenenes befolkning ret betydeligt, sammenlignet med rigets folkemængde
overhovedet, nemlig til noget over 43 000 i 1769, idet byernes folke- * *)
*) Kristiania Videnskabsselskabs Forh. for 1874, tillægshefte s. 48.
*) Jlr. tor de to førstnævntes vedkommende J.E. Sars: Norge underforeningen med Dan
mark, Nord. Univ.-Tidsskr. 1863, s. 102—103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
