Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
avlen, ialfald hvad uldproduktionen angaar, gjorde betydelige fremskridt
i det 18de aarhundrede, tildels ved indførelse af fremmede racer, jfr. s. 90.
Saaledes oplyses det i Bassø’s beskrivelse over Rakkestad, at almuen før
i tiden brugte mere fremmed, grovt klæde, »stemet og kjærs«, men siden
faareavlens forbedring begyndte man hovedsagelig at bruge hjemmevirket
vadmel og værken. Antallet af gjeder var i 1665 temmelig stort
ogsaa i Smaalenene, hvor det imidlertid er aftaget hurtigere end i de
øvrige dele af landet. Sammenligningen mellem antallet af svin i 1665
og 1835 er usikker, da antallet i høi grad beror paa, hvorvidt i 1665
som i 1835 kun er ble ven talt de vinterfødte svin. — I slutningen af
det forrige aarhundrede var sæterbrug, der nu er ganske forsvundet fra
Smaalenene, endnu temmelig almindeligt i nogle af de indre distrikter,
som Rødenes og Rakkestad. I Skiptvet fandtes derimod intet,
ligesom heller ikke sæterbrug nævnes for Spydeberg1).
Den vigtigste næringsvei i denne del af landet, næst jordbruget,
var fra det 15de aarhundrede af skovdrift og trælasthandel, der
dog først efter reformationen tog sit rette opsving. Allerede i aaret
1540 sees vandsage, »sagmøller«, at have været i almindelig brug over
hele det søndenfjeldske Norge. Den første gang, de omtales her i amtet,
er, saavidt vides, i Christopher Hardingmands forleningsbrev af 8de
september 1562. Den meste trælast gik herfra til Hollænderne, der
afhentede den i egne skibe paa ladepladsene. Yed denne tid fandtes
der i amtet ikke mindre end fem toldsteder, nemlig Svinesund,
Spon-viken, Krogstad, Ellinkilen og Skjebergkilen. Senere opkom
Fredrik-stad og Moss samt Halden med Knivsøen. Som et vidnesbyrd om den
betydelige indflydelse, som den hollandske trælasthandel udøvede, kan
anføres, at det hollandske maal var i fuld brug mellem bønderne i Id
endnu henimod slutningen af det 18de aarhundrede. Allerede før aar
1661 sees Smaalenene at være temmelig udhugget for skov, og
ladestedernes og toldstedernes antal blev som følge deraf i den nærmeste
fremtid formindsket og de her boende handlende paalagte at flytte ind
til de større byer i amtet.
Ogsaa fiskerierne have til forskjellige tider ydet betydelig
af-kastning, navnlig sildefiskerierne. Allerede ved aar 1020 hører man
tale om sildefiske i Viken, hvilket vistnok fornemlig fandt sted ved
de nuværende Bohuslens kyster, men ogsaa for en del berørte Hvaløerne
og maaske ogsaa andre dele af Smaalenene. Omkring 250 aar efter haves
paany beretning om sildefisket i Yiken, der endog var af den
betydning, at fremmede fiskere, især Bremere og Englændere, søgte herhen,
dels for at fiske, dels for at kjøbe sild. Denne gang skal fiskeriet
have holdt ved i 80 aar. Af et pavebrev af 15de juli 1453, hvori
erkebiskopen i Lund befales at beskytte Oslo stifts geistlige mod
lægfolkets negtelse af at svare sildetiende, sees fiskerierne paany at være
optagne; men nærmere efterretninger haves ikke. I kong Kristian Hi s
regjeringstid eller omkring 1556 begyndte den rigeste fiskeperiode, som
Bohuslens og Smaalenenes kyster have kjendt, og mange bosatte sig
her saavel paa kysten som paa øerne, navnlig Hvaløerne. Ved Mar- *)
*) Top. Journ. 18, s. 51.
Norges land og folk. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
