Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i kirkerne. »Alle synge de forordnede salmer, men Ted thingene og de
offentlige auktioner ere de ikke saa rolige.« — I aaret 1770 paakom der folk i
Eidsberg en almindelig lyst til at rode efter skjulte liggendefæ paa gravhøie,
stenrøser o. 1.; naar nogen var bleven snarere formuende, end man havde
formodet, troede man straks, at han var bleven det ved en i jorden skjult
skat1).
I aaret 1796 fremstod bondegutten Hans Nielsen Hauge i Tune
som lægprædikant og gav stødet til den dybt indgribende religiøse
vækkelse, der i løbet af 8 aar spredte sig over saa godt som det hele
land fra Lindesnæs til Tromsø.
Næringsveiene. Om jordbrugets tilstand i ældre tider vides
kun lidet; dog kan man af det betydelige antal sædegaarde, der i det
14de aarhundrede fandtes i Smaalenene, slutte, at dette amt, hvad
jordbruget angaar, allerede tidligt indtog en fremtrædende plads blandt de
øvrige
I det 18de aarhundrede skred opdyrkningen i det hele jævnt fremad;
særlig nævnes i en beskrivelse fra 1764 (Top. Journ. 27) Askim, der
»tidligere var et vildnis, hvis indbyggere alleneste havde nogle
smaa-hytter, og maatte, for brød at faa, gaa til andre bygder at arbeide op
jorden.« men som ved nævnte tid var bleven meget opdyrket.
Angaaende dyrkningen af de forskjellige sædarter i ældre tider er
der s. 72—77 meddelt noglte faa oplysninger, hvortil her alene skal
føies, at poteter i den sidste halvdel af forrige aarhundrede ikke
dyrkedes i ageren, men som en havevækst. I Bassø’s beskrivelse over
Eakkestads sorenskriveri oplyses, at almuen for 20 aar siden ikke fandt
smag i poteter, men at de »nu spises ligesaa gjerne som roer eller
næper«.
For aaret 1657 haves oplysning om kvægholdet meddelt af Dr.
Yngv. Nielsen i Norsk Historisk Tidsskrift III. For Smaalenenes
vedkommende er dog opgaven ufuldstændig, idet den alene omfatter de
daværende Heggen og Frølands samt Mosse fögderier eller omtrent l/t
af det hele amts landdistrikt. Sammenlignet med tællingen af 1835
viser der sig for nævnte del af Smaalenene følgende resultater:
Indbvggere. Heste. Storfæ. Faar. Gjeder. Svin.
1665 . . . . ca. 6 400 1 542 7 128 4 492 890 1 794
1835 .... 13 400 1928 7 464 5 770 20 1 177
Medens altsaa folkemængden tiltog til over det dobbelte, er det
altsaa overhovedet meget langt fra, at kvægstyrken er tiltaget i et
lignende forhold. Det betydelige hestehold i 1665 staar i forbindelse
med vejvæsenets slette tilstand, idet der kun fandtes faa kjøreveie, saa
at der selv i dette flade landskab for en væsentlig del benyttedes
kløv-lieste, tildels endnu i slutningen af forrige aarhundrede2). Forholdsvis
endnu betydeligere var antallet af kjør, og om end disse, som race
beti agtet, var de nuværende meget underlegne, er det dog antageligt, at
kvægavlen spillede en større rolle dengang end nu. De første stenfjøse
opførtes 1770 eller deromkring, men de vare endnu i slutningen af
aarhun-dredet en sjeldenhed. Af faar holdtes i 1665 omtrent 0,7, men i 1835
kun 0.4 pr. indbygger. Der foreligger imidlertid vidnesbyrd om, at faare-
■) JLUp. dUUlU. S.
’-) Snnledes i Id og Berg, se Top. Journ. 8, s. 31, og 9, s. 6. I Eidsberg havdes derimod
adskillige kjoreveie i 1796, se Top. Journ. 17, s. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
