Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I aaret 1137 berørtes denne landsdel af den danske konge Erik Emunes
tog med den afsatte kong Magnus Blinde; to aar senere stod slaget ved
Holmengraa i Boliuslen, hvor saavel Magnus Blinde som Sigurd Slembe faldt.
Under kampene mellem Magnus Erlingssøn og Sverre tog Smaalenenes
beboere saavelsom de øvrige Vikværinger fremskudt parti for den førstnævnte.
Efter hans fald optraadte i denne landsdel den ene oprørerskare efter den
anden. 1185 rottede Kuvlungernes parti sig sammen af meget og anseeligt folk.
1193 jog Øskjæggerne eller Guldbeinerne under anførsel af Magnus
Erlings-søns søn, Sigurd, Birkebeinerne paa flugt i nærheden af Sarpsborg og besatte
hele Borgesyssel.
I den opstand, som Østlandets bønder i forbindelse med Baglernes i aaret
. 1200 opstaaede parti foretog mod kong Sverre, havde ogsaa indbyggerne af
Viken fra Svinesund af sin andel; særlig nævnes bønderne af Skaun (det
nuværende Rakkestads prgjld.) og Eidsberg. Efter at have tilføiet bønderne
et betydeligt nederlag udenfor Oslo, udskrev kongen en ledingshrer fra det
Vestenfjeldske og lagde med sin flaade ind i Skjebergkilen (Horneskilen).
Da bønderne vare rømte tilskogs, lod han afbrænde hele den omliggende
bygd med de største og bedste gaarde. Aaret efter lod kongen sine skibe
drage ovenfor Sarpfossen, drog opad elven og brændte bygden Skaun.
I aaret 1204 fødtes Haakon Haakonssøn paa Folkinborg i Eidsberg omtrent
paa samme tid, som Erling Steinvegg lod sig tage til konge paa Borgarthing.
I aaret 1217, efterat Haakon Haakonssøn var bleven hyldet, reiser sig i
Marker Slitungernes parti under anførsel af en forløben præst, ved navn Bene
Skindkniv, før leiepræst i Kakkestad, der udgav sig for en søn af kong
Magnus Erlingssøn. Dette røverske parti holdt meget til her i egnen og
forenede sig senere med Ribbungemes flok, der stiftedes 1220 af Sigurd Ribbung
og Gudolf af Blakkestad (Asker). Efter forskjellige plyndretog i egnene
omkring Kristianiafjorden overrumpledes Ribbungerne 1221 af kong Haakon
udenfor Jersø, ved Tønsberg, og bleve tvungne til at styre i land paa Jeløen,
hvorfra de flygtede over land ind mod Oslo.
Ogsaa til Varbelgernes flok, der stiftedes af Skule jarl i Konghelle ved
juletider 1237, ydede Borgesyssel en temmelig betydelig kontingent.
I Amund Sigurdssøns opstand 1436, der nærmere vil blive omtalt under
et andet amt, sees ogsaa almuen i Borgesyssel at have deltaget.
Under kong Kristian II’s forsøg paa at tilbageerobre sine riger 1531—32
stod vistnok hovedkampene om Akershus og Bohus, men denne egn gik
heller ikke fri.
Syvaarskrigen (1563—1570) afstedkom store ulykker for
Smaa-lenene. I februar 1567 kom et svensk korps fra Vermland ind i
Marker over Gulspang bro, plyndrede og brandskattede egnen, ødelagde
byen Sarpsborg og drog nord til Akershus, hvor det forenede sig med
Johan Siggessøns korps. I 1570 gjorde de Svenske et nyt indfald,
under hvilket de afbrændte Sarpsborg aldeles og hjemsøgte hele Borgesyssel
med rov og brand.
Under dette indfald skal præsten Østen Baardssøn af Rakkestad have
stillet sig i spidsen for bønderne og have tilføiet Svenskerne et nederlag
udenfor gaarden Gjulem. (Jfr. Saml. t. n. F. Sprog og Hist. I, 429 og Norsk
Magasin I, 168; 605.)
Hverken krigen 1611—13 (Kalmarkrigen) eller krigen 1643—45
(Hannibals-feiden) medførte for Smaalenenes vedkommende nogen af de lidelser, som
ere og have været uadskillelige fra en fremmed hærs okkupation; kampen stod
da paa andre kanter af landet og sees her ikke at have havt andre ulemper
end de, indkvarteringen af norske soldater medførte. Hertil maa ogsaa
lægges, at skattebyrderne voksede i overordentlig grad som følge af krigen.
Under krigene mellem Fredrik III og Karl X Gustav led
Smaa-lenene derimod temmelig meget af fiendtlige indfald. I september 1658
rykkede Harald Stake gjennem Enningdalen frem mod Halden; dette
tog var af mindre betydenhed, men efterfulgtes 2 februar 1659 af et
andet, der foregik paa isen over Singlefjorden og gjennem Skjeberg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
