Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kilen og ligesom det forrige gjaldt Halden. Efter et forgjæves
angreb paa de norske fæstningsværker maatte Svenskerne atter trække
sig tilbage. Det mest ødelæggende indfald under denne krig var det,
som lededes af feltmarskalk Lars Kagg og foregik i januar 1660 fra
Helle ved Iddefjorden over isen til Østerkilen, derfra til Femsjøen i
Asak-bygden. Fra 13 januar til 22 februar blev Halden nu beleiret, men
den norske besætning udviste en beundringsværdig tapperhed under
de næsten daglige anfald, som de Svenske rettede mod byen, og Kagg
blev nødt til at tiltræde sit tilbagetog, som han betegnede med brændte
gaarde. Under dette indfald kom det 4 februar til en større træf
ning ved Borge kirke mellem de Norske og de Svenske.
Efter fredsslutningen og navnlig i aarene 1663—66 anvendtes
forholdsvis betydelige midler til Fredrikstens og Fredrikstads fæstninger,
af hvilke grundstenen til førstnævnte blev lagt 1661, i hvilket aar
ogsaa Fredrikstads fæstningsværker paabegyndtes.
Gyldenløvefeiden afstedkom ingen ødelæggelser i Smaalenene ved
fiendt-ligt anfald; derimod foregik herigjennem tvende indfald i Bohuslen i aarene
1676 og 1678.
Under den lange krig mellem kongerne Fredrik IY og Karl XII
blev Smaalenene ikke foruroliget af noget flendtligt indfald førend i 1716.
I marts maaned dette aar. rykkede de Svenske i to kolonner ind i
Smaalenene; len ene over Aremark under anførsel af general Karl
G-ustav Morner, der ved Hølen forenede sig med hovedkorpset under
kongen, der var falden ind over Setskogen og Høland i Akershus,
medens den anden under generalløitnant Kristian Ludvig Ascheberg trængte
ind over Enningdalen og tog stilling ved Skjeberg kirke, for derfra at
bevogte fæstningerne Fredriksten og Fredrikstad. Hovedstyrken trak
sig opover mod Kristiania. Af træfninger forefaldt her to i byen Moss,
den første 26 marts, da et svensk korps blev slaaet og 300 fiender
toges tilfange, og den sidste 23 april, da 1000 Svensker under oberst
Melchior Falkenberg bleve slagne af brigader Yincents Budde og oberst
Henrik Jørgen Huitfeldt. Under tilbagetoget fra Kristiania anlagde kong
Karl Sundsborg skandse for at have herredømme over Svinesund, erobrede
og jævnede med jorden Sponvikskandsen samt foretog endelig 4 juli et
angreb paa Fredrikshald og Fredriksten; dette blev afslaaet og Haldens
borgere lod sin by gaa op i luer. Den 8de juli ødelagde Tordenskjold
den svenske transportflaade i Dynekilen, livorpaa Karl XII allerede
den næste dag tiltraadte sin retræte fra Norge. I november maaned
1718 foretog kong Karl et nyt indfald i Norge, hvor han indesluttede
byen Fredrikshald. Den 6te december begyndtes bombardement paa
fæstningen, den 8de næstefter stormedes fortet Gyldenløve og allerede
vare forberedelserne til angreb paa hovedfæstningen trufne, da kongen
natten til den 12te december i løbegravene rammedes af en kugle fra
fæstningen, der gjorde ende paa hans liv. Det følgende aar foretoges
der fra norsk side med en betydelig styrke et indfald i Bohuslen.
I 1743 samledes et halvt snes tusinde mand paa Skjebergheien i
Smaalenene t’il et paatænkt, men ikke iværksat indfald i Sverige (»Tyttebærkrigen«).
I juni maaned 1758 indskibedes paa Moss en stor del af de norske tropper
paa en dansk-norsk eskadre for at afgaa til Holsten, hvis grænser skulde
bevogtes mod et paatænkt russisk angreb. Efter endt kampement kom de
tilbage til Moss i 1762.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
