Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
steds ellers i det østenfjeldske Norge, og i landets øvrige dele findes
neppe mere end et eneste distrikt, som i denne lienseende kan stilles
det ved siden, nemlig Jæderen. Ogsaa fra broncealderen er
her gjort ikke faa fund. Der er grund til at tro, at adskillige af
egnens forhistoriske grave skrive sig fra dette tidsrum, navnlig mange
af de her hyppigt forekommende, paa fjeldknatter og aasrygge liggende
store røser. Man har dog hidtil kun i faa tilfælde kunnet føre sikkert
bevis for tilstedeværelsen af broncealdersgrave i egnen paa grund af
den gjennemgaaende fattigdom paa oldsager i Østlandets grave fra dette
tidsrum. Med fuld sikkerhed kan derimod til broncealderen henføres
de i Smaalenene særlig hyppigt optrædende helleristninger, d. e. raat
udførte billeder af forskjellige gjenstande, indhugne i fjeldvægge. Det
er dog kun i en begrænset del af amtet, at helleristninger findes i
større mængde: i kystegnen fra Iddesletten til Giommens vestlige arm.
Fra dette strøg kjendes omtrent 200 grupper af helleristninger. Fraden
ældre jernalder haves i Smaalenene et stort antal grave og andre
fortidsminder, ligesom ogsaa flere, dette tidsrum tilhørende mærkelige
fund ere gjorte udenfor grave. Særlig er for denne periodes
vedkommende at mærke, at Smaalenene, navnlig kystlandet, efter de hidtil
gjorte iagttagelser maa antages at gjemme talrigere levninger fra
jernalderens første begyndelse.i Norge end nogen anden egn i landet.
Den yngre jernalder (vikingetiden), hvorfra Norge ellers har saa
overordentlig mange fund at opvise^ har derimod efterladt forholdsvis
faa spor i dette amt. Heraf maa dog ikke sluttes, at Smaalenene har
været svagere befolket i denne tid end de andre østenfjeldske amter,
der ere rigere paa herhen hørende fund. Der er nemlig al grund til
at tro, at forholdet er at forklare af den samme forskjellighed i
gravskik, som har bevirket, at flere andre dele af de skandinaviske lande
ere fattige paa fund fra vikingetiden.
Til denne tid høre sandsynligvis de gamle, hyppigst paa isolerede
fjeldkoller anbragte raa befæstninger (bygdeborge), indrettede for at
tjene som tilflugtssteder for egnens befolkning. Af disse findes adskillige
i Smaalenene, som i de fleste egne af landet.
Alt tyder saaledes paa, at det nuværende Smaalenene allerede
langt tilbage i den forhistoriske tid har været forholdsvis tæt
bebygget, og det kan med grund formodes, at befolkningen her dengang har
været stærkere end i noget andet norsk landskab af lignende
udstrækning, ialfald paa Østlandet.
De arkæologiske forhold i dette amt have for øvrigt i alle de
forhistoriske tidsrum stærke lighedspunkter med de tilsvarende i de
tilgrænsende svenske landskaber. Forsaavidt indtager Smaalenene en
særstilling blandt Norges amter.
Af mærkeligere fund, hvoraf for øvrigt flere ville blive omtalte i den
specielle beskrivelse, kan her særlig fremhæves det i 1867 i en gravhaug
paa Rolsøen i Tune fundne skib fra vikingetiden.
Antallet af de indtil udgangen af 1883 bekjendte smaalenske fund fra
de forskjellige forhistoriske tidsrum var:
Fra stenalderen 515, fra broncealderen 16, fra den ældre jernalder 164,
fra den yngre jernalder 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
