Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1788 rykkede en norsk hær under anførsel af prins Karl af Hessen ind
i Bohuslen for at tjene til understøttelse for de russiske vaaben under krigen
med Sverige. Felttoget, der foregik i henhold til en alliancetraktat med
Rusland af 1773 og hvis mærkeligste begivenhed var sammenstødet ved Qvistrum
bro i Bohuslen, standsede formedelst engelsk og preussisk indblanding.
Ledelsen i almindelighed og intendanturen i særdeleshed havde været meget
slet og vakte grundet misnøie. Soldaternes mangel paa baade føde og klæder
fremkaldte sygdomme og stærk dødelighed, navnlig under marschen i
Smaa-lenene. (Se herom bl. a. L Daae: Norske Bygdesagn II, s. 64 fg.)
TJnder krigen med Sverige 1808—1809 blev Aremark, Ødemark og
Bedenes paa Giommens østside besat af svenske tropper allerede i midten
af april. Skjønt der i begyndelsen af mai fandt nogle mindre
træfninger sted ved Ørje bro og paa flere steder i Bedenes, blev disse egne
dog i fiendens besiddelse indtil natten mellem 8 og 9 juni, da de
svenske tropper trak sig ilsomt tilbage. I Enningdalen havde paa
samme tid ogsaa fiendtlige afdelinger posteret sig. Posteringen ved
Præstebakke, der stod under oberstløitnant baron Knorrings kommando,
blev den 10de juni angrebet af en del af Fredrikshalds garnison under
kaptein Arild Huitfeldt med den følge, at oberstløitnanten med 500 mand
toges til fange. Et samtidigt paatænkt angreb paa fiendens postering ved
Berby kom ikke til udførelse. Ogsaa her trak fienden sig over grænsen
allerede i juni maaned. Fra nu af fandt i denne krig blot nogle mindre
skjærmydsler sted.
Fiendtlighederne i den paa ny udbrudte krig med Sverige1) tog sin
begyndelse den 27 juli 1814, da den svenske flaade under kong Karl
XlII’s anførsel tog Hvaløerne, som opgaves af den norske roflotille.
Paa samme tid trængte de Svenske ind fra landsiden over Iddesletten og
Svinesund. Den 2 august stode deres forposter udenfor Fredrikshald, den
3die erobredes Kragerøen, den 4de Fredrikstad. De norske tropper nødtes
nu til at trække sig tilbage over Giommen med undtagelse af
oberstløitnant Stabeils korps, der stod i amtets nordlige del. Den 6te nødtes
Fredrikshald efter nogle dages bombardement til overgivelse. Den 9de
angreb fienden brohovedet ved Langenes i nærheden af Onstadsund, hvor
der var slaaet en pontonbro over Giommen, men dreves med tab tilbage;
posteringen blev dog opgivet af Nordmændene. Fredrikstens beleiring,
der nu paafulgte, vil blive omtalt paa sit sted. Den Ilte dreves
oberstløitnant Stabeil ud af sin nye stilling ved Tveten i Trøgstad.
Den 14de fandt træfningen ved Kjølberg bro sted, da centrum af
general Arenfeldts brigade blev trængt tilbage. Den samme dag i Moss
indgaaede konvention standsede fiendtlighederne, først ved vaabenstilstand,
siden ved den mellem rigerne sluttede forening. Dog bleve fæstningerne
Fredriksten og Fredrikstad holdte besatte af svenske tropper indtil
udgangen af marts maaned det følgende aar.
Med hensyn til rigdom paa fortidsminder fra forhistorisk
tid indtager Smaalenene en af de første pladse blandt landets amter.
Levninger fra stenalderen træffes her i langt større antal end nogen-
*) Angaaende den erstatning, som forskjellige kommuner og indvaanere af Smaalenenes amt
androg Storthinget om i anledning af den svenske invasion i 1814 og som delvis blev
bevilget^ findes oplysning meddelt i »Storthings-Efterretninger* 1814—1833, 3die bind, s.
231 og 379, samt i »Smaalens3agen«, udgivet af Storthingets arkivar 1834.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
