Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrikshald har et tættere bebygget midtparti paa begge sider
af »broen« (stedets hovedbro), hvor husene for en del ere af sten, og
hvor Storgaden samt kvartalerne omkring Torvet udgjør byens fornemste
butikstrøg. Herfra straaler bebyggelsen ud i forskjellige retninger, saaledes
paa Sydsiden S ør hal den, efter sagnet den ældste bydel, der
strækker sig sydover mellem Knardalsfjeldet og havnen, samt
Sygehusgaden (Elvegaden og Møllergaden) langs elven op til Porsnes; paa
Nordsiden Busterud og Oskleven nordover, samt Stranden med
Porsnes langs elven. Mellem Porsnes og Oskleven liggeren ny bydel,
Damhaugen, og vestover paa de flade, af elven oplagte strækninger
Banken.
Tistedalen er uregelmæssig bebygget, paa begge sider af
Tiste-dalsfossen.
Af ubebyggede strækninger er fornemlig at nævne Mølsn,
tidligere en af elven afsat sagflisbanke, men i de senere aar betydelig
udvidet ved inddæmning og paafyldning med sagflis og andet affald fra
Tistedalsbruget; den benyttes til lastetomter, jernbanetomt m. m. Ben
nordenfor elven liggende del kaldes Tyska og var oprindelig en liden
lastetomt anlagt paa bunden af et gammelt tysk skib. Ogsaa
Langbryggen, stadens lade- og losseplads med søboder og et
kjølhalings-værft, er opfyldt grund, men ældre end Mølen. Paa Sydsiden er
desuden det bratte strøg under Fæstningen ubebygget, paa Nordsiden
Eødsberget og det under samme liggende strøg, samt strøget ved
Osbækken (tidligere exercerplads) med den i ø. derfor liggende kirkegaard,
endelig Skakkes tad, ovenfor de bebyggede dele langselven og udlagt
til løkker, tildels for byens embedsmænd 1).
Fredrikshald er efter de mange ildebrande, som have hjemsøgt det,
blevet en vel reguleret by, om end ikke med retvinklede overskjæringer
af gaderne, og den er fornemlig i midtpartiet vel bebygget med anseelige
privatbygninger. Af offentlige bygninger skal nævnes:
I Paa Sydsiden: kirken, Immanuels kirke kaldet, en stenbygning i
kor8form, opført 1729 ; den brændte i 1826 og blev derefter gjenopført med
benyttelse af de gamle mure; raadhuset, en anseelig, tidligere privat,
stenbygning ved Borgergaden med nybyggede arrestlokaler ud mod torvet;
latinskolen, en af kong Karl Joban bekostet stenbygning lige ved broen;
fremdeles Norges Banks kontor, toldboden, jernbanestationen,
det Ankerske arbeidsbus, Syds i d e ns al mue s k ole, allesammen
murbygninger.
Paa Nordsiden: den katholske kirke, en liden nyopført murbygning,
m e tb odis t er n e s bedebus, af træ, Nordsidens almueskole og
stiftelsen paa Busterud af sten, stadens sygehus Ebenezer samt
theatret, begge træbygninger.
I Tistedalen kan mærkes et i 1865 opført kapel af sten samt det
saa-kaldte Karl XITs bus i nærheden af Tiste bro. Paa dette sted havde den
svenske arme en tidlang sit hovedkvarter i 1718, og herhen blev det
kongelige lig bragt. Den oprindelige bygning var dog efter branden i 1716 bleven
kjøbt til nedrivning og blev senere opført i byen.
Byens offentligepladse ere: Torvet, paa Sydsiden, med en obelisk
af iddefjordsk granit reist til minde om de tre berømte Haldensere, Peder
Normand, Peder og Hans Colbjørnsen, samt med nybyggede slagter- og
J) Dette stykke, en del af Osgodset, har kun for en del faaet plads paa kartet over byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
