Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grøntbazarer. Ohmes p 1 ad s ved kirken, Fis ke to rvet, paa Nordsiden,
med bazar, Wiels plads ved broen omgivet af stadens smukkeste
privatbygninger, Strandparken eller Peder Colbjørnsens park
med hans buste, Nordsidens park med Kristian Y’s plads, paa
den i 1759 afbrændte Kristians kirkes tomt.
Byens gader og veie havde i 1880 en samlet længde af 14 884 m.,
hvoraf 4 378 m. brolagte. — I Tistedalen er der paa længere
strækninger træklopper istedetfor gader.
Hovedforbindelsen mellem Nord-og Sydsiden danner »Broen« eller,
som den oftere kaldes, Nordsidebroen. Foruden denne fører en bro
over elven ved Porsnesfossen, hvorhos jernbanen har en broovergang
længere nede. I Tistedalen findes Tiste bro ovenfor og
Brændevinsbroen nedenfor fossen foruden flere smaabroer.
Af andre kommunale anlæg skal nævnes Vandværket, anlagt
1856—57, med forsyning fra Tistedalselven ovenfor fossene og meden
trykhøide af 72 m. over laveste og 22 m. over høieste brandkumme.
Gasværket, paa Nordsiden, eies af private og besørger
gadebelysningen ved hjælp af 118 lygter (1884). I Tistedalen underholdes
13 olielygter.
Stadens havn bestaar af en indre del, Bugten, mellem Sydsiden
og gaarden Eskeviken og med indløb paa begge sider af Sauøen.
Indløbene have kun en dybde af 3 til 3 Vs m., hvorfor større skibe benytte
Bødshavnen, langs gaarden Køds strand i Bergs herred.
Hovedindløbet til havnen gaar nordenom Bratøen og kaldes Kemn- (Refne-)
aa en. IJnder Bratøens østside er ballasthavnen. Havnen er om
vinteren ofte belagt med is, som dog i regelen ikke naar længere end
til Svinesund. Sponviken benyttes da som udhavn.
Byens hjemmehørende folkemængde var i 1875 9 913 og antages
nu (1885) at være stegen til 11—12 000. Den tilstedeværende
folkemængde var i førstnævnte aar 9 792, deraf 5 501 paa Nordsiden, 3 134
paa Sydsiden, 1 131 i Tistedalen og 26 ombord paa fartøier i havnen.
Folkemængden i ældre tider er anført s. 52. Ved den før omtalte
udvidelse af kjøbstadens grænser i 1864 henlagdes fra Id og Berg under
byens jurisdiktion en forstadbefolkning af 486 indb. (efter tællingen af 1855).
Antallet af beboede huse var 770, hvoraf 668 almindelige
vaanings-huse. Samtlige bygningers brandtaxtværdi beløb sig i december 1880
til kr. 8 952 170 og i 1884 til kr. 9 322 510.
Byen har en borgermester, som er magistrat, samt desuden egen
byfoged og egen politimester, endvidere en stadsingeniør, som tillige
er branddirektør. Kommunebestyrelsen bestaar foruden magistraten af
8 formænd og 24 repræsentanter. Antallet af de stemmeberettigede
borgere var i november 1884: 4681). Staden sender 1 repræsentant til
storthinget (1845—1860: 2).
I kirkelig henseende danner kommunen et sogn med sognepræst og
residerende kapellan. Af dissentere fandtes i 1875 211, hvoraf 186
methodister og 6 katholiker.
Med hensyn til byens kirkelige forhold for øvrigt samt
skolevæsenet henvises til de i §§ 12 og 13 meddelte oplysninger. Den
offentlige skole for den høiere almendannelse har for tiden foruden rektor *)
*) Yed udgangen af 1884 : 574.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
