Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 overlærere, 4 adjunkter og 3 klasselærere. Desuden findes af
fagskoler en tegneskole for haandværkere, en slöjdskole og en
navigationsskole, dertil for arbeidsklassen to aftenskoler, hvoraf den ene i Tist.edalen.
Fredrikshald har et stadsbibliothek (nærmere omtalt s. 59).
Dagspressen repræsenteres af 3 blade, der udgaa dels 2, dels 3
gange ugentlig, samt et par fjortendaglige blade af religiøst indhold.
Af foreninger, som virke til befordring af dannelse, i selskabelige
øiemed m. m., har Fredrikshald en kunstforening, en
forelæsningsforening, et dramatisk selskab, to arbeidersamfund, to klubselskaber samt
flere sangforeninger. — Af foreninger med religiøse formaal findes:
Foreningen for den indre mission for Fredrikshald og omegn, det
evangeliske missionsselskab samt en afdeling af sømandsmissionen.
Fredrikshalds brænde vin s saml ag er et af de første her i riget
oprettede (1872). Af sammes overskud uddeltes i aarene 1876—80
95 677 kr. i almennyttige øiemed, deraf 63 000 kr. til opførelse af
en ny almueskolebygning.
Staden har et kommunalt sygehus, to apotheker samt et badehus.
Der er en fast ansat, af kommunen lønnet, stadslæge.
Med hensyn til næringsvirksomheden (jfr. § 15) maa
Fredrikshald væsentligst betegnes som en handelsby med en ikke ubetydelig
fabrikvirksomhed samt med .en del skibsfart og skibsrederi.
Haandværksdriften beskjæftigede i 1875 ialt 578 personer,
hvoraf 267 selvstændige haandværkere. De talrigst repræsenterede
haandværkere var snedkere (91) og skomagere (85), derefter skræddere,
smede, murere og bagere (af disse haandværk talte hvert 40 til 50
personer, iberegnet svende og drenge). I femaarsberetningen for 1876—80
omtales haandværkernes vilkaar med undtagelse af bygningshaaudværkere
som vanskelige paa grund af den store konkurrence.
Fabrikdriften (jfr. §20, s. 108 fgg.) sysselsatte i 1883: 1 5 77
personer ved 35 forskjellige anlæg. Den gaar især ud paa forædling
af trælasten, som her er en gammel industri, opstaaet paa grund af den
lette anledning til anlæg af sagbrug, hvilket ogsaa fra først af har
været aarsag til stedets opkomst.
Før 1859 fandtes ved Tistedalsfaldene 28, ved Skaaningsfossen 2 og ved
Porsnesfossen 2 brag, men efterat i nævnte aar samtlige brugseiere vare
ind-traadte i et bolag, Fredrikshalds Sagbrugsforening, blev
efter-haanden alle de ældre sagbrug siøifede og i stedet derfor et større brug i tre
afdelinger anlagt paa sydsiden af Tistedalsfossen. Dette brug beskjæftigede
i 1883: 384 arbeidere. Fra bruget flødes den skaarne last i en rende ned til
tomterne ved elvens munding.
I det forhenværende Fredrikshalds sukkerraffinaderi har foreningen
indrettet et høvleri, som sysselsætter 320 arbeidere. Desuden har den en
snedkerifabrik.
Af andre anlæg bør nævnes Katrine holm s ’ j ernværk, paa en af
Tistedalselven omflydt ø, samt Haldens bomuldspinderi og væveri,
ligeledes i Tistedalen. De vigtigste af de i byen liggende fabriker ere nævnte
s. 114, og skal her kun fremhæves, at de ret betydelige kaabefabriker
be-skjæftige 173 arb.; stedets to skibsværfter (35 arb.) ere af mindre betydning.
I forbindelse med det ene staar en dampsag med 12 arb. Endelig maa i
forbindelse med industrielle anlæg omtales Fredrikshalds meieri,
grundlagt paa mælkeforsyning fra de tilstødende herreder (12 arb.). Udenfor byens
grænser ligger en fyrstikfabrik lige ved byen, 2 træsliberier ved Skaaningsfossen
samt i længere afstand Ør glasværk og stenhuggerierne ved Iddefjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
