Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredriksteil. Efter Svenskernes første angreb paa Halden i aaret
1658 blev i dette og det følgende aar paa de bratte fjeldhøider i 0. for
byen anlagt en skandse, Cretzensten, livor klokketaarnet nu er.
Denne skandse blev 1661 og følgende aar (jfr. s. 148) ombygget til den
nuværende fæstning, bestemt til forsvar for byen og til grænsefæstning
mod Sverige. Den er uregelmæssig anlagt paa de omtalte fjeldhøider og
bestaar af en indre del, Øvrefæstningen med udenværkerne
Borger-skandsen, Don jonen (Dunsen) og Ravelinen, samt de detacherede
forter Gyldenløve, Overberget og Stortaarnet. Øvrefæstningen
er trang og terrænet brat. Fra det høieste punkt, Klokketaarnet (120 m.),
har man en prægtig udsigt over by og omegn. Adgangen er fra v. og n.
brat og dækkes mod s. af en myr, Risummyreu, som nu tildels er udtappet.
Efter foreningen med Sverige har Fredriksten tabt størstedelen af sin
betydning som fæstning og holdes nu kun forsaavidt vedlige, at den
ikke forfalder; imidlertid er den endnu hovedstation for armeens 1ste
Akershusiske brigade, hvis chef i regelen er fæstningens kommandant.
Fæstningen er berømt af sit kjække forsvar under flere beleiringer og
af kong KarlXII’s død den Ilte december 1718. Paa det sted, hvor han faldt
(mellem fæstningen og Gyldenløve), staar nu et monument af støbejern reist
af den svenske arme, efterat flere tidligere mindestøtter i tidens løb vare
forfaldne og nedtagne.
Historisk oversigt. Allerede meget tidlig synes der at have været
et lidet strandsted ved Tistedalselvens udløb. Da trælastudskibningen
begyndte, var dette sted ved sin elvemunding og sine fossefald
selvskrevet til at blive en udførselsplads. Paa den maade opstod paa
sydsiden af elven »Halden«, oprindelig som ladested under Fredrikstad;
strækningen fra den gaard, som i 1859 tilhørte konsul Th. Stang, til
Knardalsbækken skal have været den først bebyggede. Allerede i 1629
var befolkningen saavidt stor, at den efter ansøgning fik lov at bygge
et kapel, der skulde betjenes af sognepræsten til Id.1) Et vidnesbyrd
om tiltagende opkomster det endvidere, at i 1646 »supplicerede menige
indbyggere paa Halden om borgerlige privilegier, efterdi det er et sted
for passens skyld af temmelig importance.« Sagens udfald kjendes ikke,
men i det følgende aar deltog Haldens «Borgerskab« i udrustningen af
»defensionsskibe« og fik saaledes ogsaa de hermed forbundne fordele* 2).
At Bohuslen i 1658 blev afstaaet til Sverige, var afgjørende for
Haldens fremtid. Stedet, som nu i ganske anden grad end før var
blevet en grænseby, angrebes straks efter af Svensken (1658, 1659, 1660)
og forsvarede sig, skjønt endnu ubefæstet, med stor tapperhed og held.
Dette gav ei alene anledning til anlægget af fæstningen, der i
krigs-historien kom til at afløse Bohus, men bevirkede kort efter, at Halden,
som nu fik navnet »Eredrikshald«, erholdt kjøbstadsprivilegier 10 april
1665 og senere gjentagne gange opnaaede andre begunstigelser.
Stadens omfang, oprindelig indskrænket til sydsiden af elven, kom nu snart
ogsaa til at udvides gjennem bebyggelser paa den Bergs præstegjeld til-
*) Norske Rigsregistranter VI. s. 189. Ladestedet benævnes her »Østenos og Halden«,
Østen Os er vistnok en feil for Østre Os (det sees nemlig af et brev fra 1344 i Dipi
Norv. IV, s. 228, at der har været to gaarde Os ved Tistedalselvens udløb, et østre Os
hørende til Id, og et vestre Os, hørende til BergJ.
2) Norske Rigsregistr. VIII, s. 435 ; 529.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
