Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig ikke ved naturskjønhed; dog giver udsigten fra Kragerøens høider,
navnlig paa grund af den mægtige, belivede elv, et indtryk, der ikke
er uden storartethed. Byens territorium er fladt med undtagelse af et
par koller i den vestlige bydel og den paa østsiden beliggende
fjeld-knat, paa hvilken fortet Kongssten er opført.
Fæstningen, det oprindelige Fredrikstad, er et regelmæssigt
anlæg med fem bastioner og tilhørende udenværker mod landsiden samt
en mur med veid og tildels foran denne liggende kaier langs elven.
Det indre byanlæg er regelmæssigt og skulde efter den oprindelige plan
kun bebygges med stenhuse, hvilket dog aldrig kom til udførelse, idet en
større del endnu er bebygget med træhuse. Den udenfor
fæstningsværkerne liggende bydel, Vat er land, bestaar kun af smaahuse og har
liden betydning. De omliggende store kjøbstadsjorder ere lidet
bebyggede, undtagen ved de langs elven liggende brug.
Til Fæstningen hører udenværkerne, Cicignon, et horn værk paa
Bolsøen ligeoverfor hovedanlægget; Kongssten, et detacheret fort i
s.ø., Isegran paa en til Glemminge herred hørende 0 i Giommen og
med formodede spor af en befæstning fra Alf Erlingssøns tid; skandsen
Huth paa en holme temmelig langt ud i Yesterelven samt et lidet
batteri paa Kragerøen.
Vestre Frednikstads hoveddel, den tidligere Forstad, er
uregelmæssig bebygget, med tildels trange gader og paa faa undtagelser
nær med træhuse. I denne bydels Storgade findes imidlertid stadens
fornemste butiker. En nyere, mere regelmæssig bebj’ggelse findes i
nærheden af færgestedet over Giommens hovedelv. Her har bebyggelsen
tildels villakarakter med smukke have- og parkanlæg. Ved
grænsereguleringen i 1866 blev en del af Guldbergsiden ved Giommen samt
Trosvikstranden og en del af Trosvikberget ved Vesterelven
indtagne i byterritoriet. Paa de to smaa bergknatter, St. Han s
berget og Apene sberget, er der en spredt bebyggelse af smaahuse.
Rundt omkring byens territorium, i Glemminge, Onsø og Borge herreder,
ligge Fredrikstads forstæder i spredte uregelmæssige husklynger. Af
disse forstæder findes de fleste paa Giommens vestside og de bestaa for
den største del af sagbrug, høvlerier og andre fabriker med deres omliggende
arbeiderkvarterer. De ville senere blive omtalte i forbindelse med
fabrikvirksomheden.
Af Vestre Fredrikstads kjøbstadgrund, der bestaar af den forrige
sædegaard Nygaard og tildels af Trosvik, ere større strækninger endnu
ubebyggede, og hvad der heraf ligger langs elven benyttes i regelen
til lastetomter. Til det oprindelige byanlæg paa østsiden høre de
betydelige kjøbstadsjorder, bestaaende af seks gaarde, Bruberg, Sigerstad,
Sundby, Løkeberg og to Husebygaarde, med gammel skyld 9 skpd. 171/2
lpd. tunge. Det samlede areal af bymarkerne, exercerpladsen Øren
undtagen, udgjør ca. 464 ha, hvoraf 86 ha tilhører fæstningen og
er bortforpagtet, medens resten tidligere tilhørte byen, men paa et par
nær (12 ha) senere er solgt mod en fast aarlig afgift, der i 1884
udgjorde kr. 4 886. Hvad der heraf ligger langs elven ovenfor
fæstningen er nu optaget af fabrikanlæg og lastetomter; resten er udlagt
til løkker. En tættere bebyggelse findes her paa Sindingberget
(Øvre Nabbetorp).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
