Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østre Fredrikstad omfatter endnu en større del af de offentlige
bygninger, deriblandt alt til militæret henhørende: arsenal, kaserne, kommandantens
og andres boliger, vagthuse m. m., altsammen ældre stenbygninger. Dernæst
findes indenfor voldene: raadhuset, toldboden, stadens præste ga ard,
sparebankens bygning, Fredrikstads hospital og Østsidens
almueskole (tidligere borgerskole), — tildels nyere stenbygninger.
Østsidens kirke er en i 1764 opført, i 1874 repareret, korskirke af sten med
taam og omgives af et parkanlæg; den eier 7 gaarde.
Udenfor voldene ligger Smaalenenes amtssygehus samt
Sinding-bergets almueskole.
Paa Vestsiden ere alle offentlige bygninger af nyere oprindelse, dog havde
Forstaden allerede i 1798 faaet en skole. Herfindesnu Vestsidens kirke,
en ny smuk langkirke i spidsbuestil, indviet 1880, den kommunale
middelskole ved færgestedet, ogVestsidens to almueskoler, videre
ridehuset, festivitetslokalet med theater, jernbanestationen,
brandstationen, retslokalejt, nye stenhuse. Methodisteme have et
hedehus af træ.
Af offentlige pladse findes foruden de to bydeles torve med bazarer
og stadens kaier kunet parkanlæg ved den nye kirke. En dertil stødende
større plads med beplantning er under anlæg. Desuden er paa Østsiden
kirkens omgivelser og et kvartal beplantede. Det fortjener at bemærkes,
at Vestsidens torv har en større tilførsel i torvetiden end noget andet i
amtets byer. Byens gader og veie havde i 1880 en længde af 24 800 m., hvoraf
2 440 in. brolagte; i Fæstningen ere de for det meste brolagte, paa
Vestsiden kun for en mindre del (torvet med omgivelser).
Hverken over Giommen eller over Vesterelven fører broer, da det især
af hensyn til skibsfarten hidtil har vist sig uoverkommeligt at bygge
saa-danne. Forbindelsen mellem begge bydele sker derfor ved færgning. Stadens
færgested ligger straks ovenfor Cicignon, og til færgningen benyttes,
efteråt kommunen i 1876 havde kjøbt færgestedet med tilhørende privilegium,
dampskibe. Mellem Vestsiden og Kragerøen findes ogsaa et par færgesteder.
Vestsiden er forsynet med et oliegasværk anlagt paa aktier. Dette
overtager kun en del af gadebelysningen paa Vestsiden (38 lygter); resten
(29 paa Vestsiden, 25 paa Østsiden, 3 i Vaterland og 3 paa Sindingberget)
ere olielygter tilhørende kommunen. I de senere aar har byen faaet et
velordnet vandværk med forsyning fra bassiner i Bjørndalen og med dobbelt
ledning paa elvebunden til Østsiden. Vandindtagets høide er 44 m. over
laveste punkt i byen og 25 over høieste. Fæstningen blev tidligere forsynet
med vand fra et cisterneanlæg paa Kongssten. Byen har to kirkegaarde,
den ene med gravkapel, udenfor de egentlige bygrænser.
Fredrikstads havn dannes af Q-lommen og strækker sig fra
grænsen mellem Tune og Glemminge herreder, hvor Sarpsborgs havnedistrikt
støder til, nedover Hovedelven og udover Østerelven samt gjennem
Vesterelven med Græsvikfloet forbi Huth nedover til Leret. Havnen
er god og rummelig samt navnlig i Øster- og Hovedelven seilbar for de
største skibe. Den er mindre udsat for is end Fredrikshalds havn.
Langs elvebredderne findes paa begge sider meget for trælasttrafik
velskikket terræn, hvor skibningen fra mange af brugene kan foregaa
umiddelbart fra oplagshusene ind i fartøierne, eller ogsaa, hvor dette ikke
lader sig gjøre, paa forholdsvis let maade ved bordpramme.
Byens hjemmehørende folkemængde var i 1875 9 672, men kan
for 1885 ansættes til ca. 12 000. Den tilstedeværende folkemængde
var 9 616, deraf paa Østsiden 2 615, paa Vestsiden 7 001. Hegnes
de nærmest liggende forstadsmæssige, bebyggelser med, havde stedet
allerede i 1875 over 16 000 indb. og nu antagelig henimod 20 000.
Antallet af beboede huse var 893, hvoraf 810 almindelige vaaningshuse.
Brandtaxtværdien udgjorde i 1880 kr. 8 093 630 ogi 1884 kr. 8 097 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
