Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stad, ja lige fra Sverige. Ved en del brug er der indført maskiner for
tilvirkning af forskjellige slags listværk, som taglister, dørlister m. m., samt
forskjellig anden virksomhed, der nærmere er omhandlet under industrien.
Hovedindkjøbet af tømmer foregik i tidligere aar ved St. Hans-markedet
i Kristiania. Siden 1873—74 har imidlertid dette forhold forandret sig, idet
bønderne ved de i disse aar betalte høiere priser fik en større pengetilgang
og derfor begyndte at holde paa sit tømmer indtil udover høsten og
vinteren. I de senere aar sælges neppe mere end omkring Vs af tømmeret ved
St. Hans-terminen, idet det meste sælges fra september til midten af
december og enkelte partier ved februar-markedet i Kristiania, undtagelsesvis ogsaa
senere. St. Hans-terminen er saaledes mere og mere gaaet over til at blive
en reguleringstermin for de foregaaende aars tømmerhandeler.
Indkjøbet sker ved »betingere«, der ogsaa forrette som tømmermærkere
og som oftest ere velstaaende gaardbrugere bosatte i distrikterne. Disse
betingere optræde som kjøbmændenes kommissionærer og indestaa i regelen
disse for de sælgerne givne forskud, hvorfor de sædvanlig have en godtgjørelse
af 40 øre pr. tylvt, foruden et lignende beløb for mærkningen. Lasten
modtages for det meste i maanederne marts—mai. I Østerdalen bruges dog enkelte
steder ogsaa lunnemærkning i oktober og november paa bar mark.
Tømmer-indkjøbene ske udelukkende pr. kontant, idet der for største delen allerede
ved St. Hans-markedet gives betydelige forskud for det følgende aars
leverance, almindeligvis 60—60 pct.; yderligere forskud betales ved annammeisen
om vaaren og resten ved St. Hans-opgjøret, ved hvilken tid endnu kun lidet
af lasten er kommet ned til udskibnings- eller forædlingsstedet.
Salget paa de udenlandske markeder foregaar ved de der bosatte agenter,
der optage ordres hos de forskjellige importører. Til London, for en del til
Antwerpen og enkeltvis til Amsterdam, sendes ogsaa høvllast og anden
trælast i konsignation for exportørens regning. Salget af den konsignerede last
sker ved agenterne enten underhaanden til forbrugerne, d. e. væsentlig
bygningsentreprenører, eller ogsaa ved offentlige auktioner, som især i de senere
aar i London have taget stor overhaand, idet trælasten sælges »without
reserve« til høistbydende. Auktionerne holdtes i begyndelsen af syttiaarene
en gang om maaneden, men i de senere aar ofte ugentlig.
Naar der sælges efter ordre, erlægges betalingen i England almindeligvis
efter 4 å 6 maaneders forløb, idet exportøren samtidig med afskibningen
trasserer paa kjøberen en veksel, der i regelen er betalbar i London. De
franske veksler ere i regelen paa 4, de hollandske paa 3 maaneder. —• Den
konsignerede last betales i regelen ved forskud af agenten, paa hvem
exportøren trasserer. — Vekslerne realiseres næsten udelukkende i Kristiania.
Af andre udførselsartikler end trælasten er at nævne huggen sten
(1881—83: gj.sn. 9 059 ton, til en værdi af kr. 176 800). Fremdeles
mursten (6,8 miil. stykker, værdi: kr. 87 600). Teglværksdriften ved
Fredrik-stad er i sin nuværende skikkelse forholdsvis ny og har udviklet sig omtrent
samtidig med trælastindustrien Tidligere forsynede den fornemlig indlandet
(Kristiania), men har i de sidste aar ogsaa afgivet et voksende kvantum til
udskibning, især til Sverige (Göteborg). Desuden udføres over Kristiania
oxalsyre til en værdi i aarene 1881—83 af gj.sn. kr. 154600.
De sidste aars fiskerier ved Hvaløerne have givet anledning til nogen
sildeudskibning (1882: 8467hl., værd kr. 115600, 1883: 12 314 hl., værd
kr. 167 500). Et større sildesalteri er bleven anlagt i Vaterland.
Indenrigshandelen er ikke uden betydning paa grund af
omsætningen med andre byer af mursten samt simplere produkter af trælastbedriften.
Fredrikstads betydelige handelsflaade (s. 119) bestaar
hovedsagelig af seilfartøier; dog haves eu i sidste aar anskaffet større
lastedamper samt flere mindre dampfartøier (i 1884: 19). — I 1875
fandtes i Fredrikstad 99 skibsførere, 9 fragtemænd, 87 styrmænd og 394
matroser, jfr. s. 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
