Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I aarene 1881—1883 udførte Fredrikstad henholdsvis 154 501, 156 264 og
166 870 r.-t. trælast, hvoraf i sidstnævnte aar 112 926 r.-t. høvlet, 25 299 r.-t.
skaaren, 1841 r.-t. bjælker, 11712 r.-t. stav, 12 386 r.-t. splitved samt en
ubetydelighed af pitprops, spirer m. m.
Værdien af trælastudførselen udgjorde i 1881 kr. 9 791 000, i 1882 kr.
10 264 000 og i 1883 kr. 9 502 000, hvoraf høvlet last kr. 7 566 000, skaaren
last kr. 1 115 500, stav kr. 492 000, splitved kr. 198,000, bjælker og balks
kr. 63 500.
I henseende til udførselen af høvllast og splitved kan ingen af de øvrige
norske byer maale sig med Fredrikstad, hvorhos denne by næst Drammen
er Norges vigtigste exportsted for stav, medens den, hvad skaaren last
(battens, planker og bord) angaar, staar tilbage for tiere andre byer, om
den end ogsaa for denne artikel er et af Norges hovedexportsteder.
Af den høvlede last udføres omtrent halvparten til Storbritannien og
Irland, fornemlig London og Liverpool; dernæst en del til Frankrige,
Australien og Holland, samt mindre partier til Belgien, Kapkolouien og andre
lande. Den skaarne last gaar hovedsagelig til Storbritannien, Frankrige,
Tysklaud og Holland, stav til Storbritannien og lidt til Frankrige, splitved
til Sveriges vestkyst samt til England.
Indtil midten af firtiaarene var, som ovenfor nævnt, trælastudskibningen
ubetydelig, saaledes i aarene 1844—46 gj.sn. 3192 reg.-ton. I 1845 eller
1846 begyndte en fra Drammen indflyttet handelsmand, Gellertsen, at
udskibe bjælker til Holland, og omtrent samtidig begyndte et par andre af
stedets handelshuse at drive trælastforretninger i mindre maalestok.
Trælast-skibuingen var imidlertid i de første aar forbunden med adskillige
vanskeligheder og hindringer, som det først efterhaanden lykkedes at fjerne.
Tømmeret blev dels sluppét i Sarpfos, hvor det inden Hollebystenens
bortminering led megen skade, dels kjørtes ogsaa en del bjælker forbi fossen
fra Glengshølen til Sandesund. I 184J sluttedes en overenskomst med eierne
af Borregaard, hvorved Fredrikstads trælasthandlere erholdt ret til mod en
vis afgift pr. tylvt tømmer at benytte en paa nævnte eiendoms grund i
vinteren 1846—47 anlagt rende. I 1853 bortmineredes Hollebystenen og fra
nu af dannede Sarpfos ikke længere nogen væsentlig hindring for
tømmerflødningen. Flere yngre handlende flyttede ved denne tid til Fredrikstad,
hovedsagelig fra Drammen og Fredrikshald, saa at der i 1855 allerede fandtes
14 handelshuse, der dreve bjælkeudskibning fra stedet. Trælastudskibningen,
der indtil slutningen af femtiaarene paa en ringe undtagelse nær gik til
Holland, var i aarene 1846—50 vokset fra 3 000 til 24 074 r.-t. og stigningen
har siden og indtil nu omtrent uafbrudt fortsat sig, saa at der i femtiaarene
(1851—60) gj.sn. udførtes 63 202 r.-t., i sekstiaarene 113 097, i syttiaarene
133 988 og i aarene 1881—83: 159 212 r.-t. Paa samme tid har derforegaaet
en ikke mindre mærkelig indre udvikling i henseende til beskaffenheden af
den udførte trælast, idet denne stadig er bleven udført i en mere og mere
forædlet tilstand. Allerede henimod slutningen af femtiaarene havde det
engelske marked begyndt at vinde nogen betydning for Fredrikstads
trælasthandel; der udførtes saaledes i aarene 1857—59 gj.sn. noget over 12 000 r.-t.
til England, dels battens, der for Fredrikstads regning vare bievne skaarne
ved sagbrugene ved Sarpfos eller paa haandsag, dels kanthugget minetømmer
samt splitved. Men med sagbrugsprivilegiernes ophævelse i aaret 1860
ind-traadte en ganske ny epoke i Fredrikstads trælasthandels historie. I samme
aar begyndte to derværende handelshuse, Gutzeit og Jacobsen & co., at
skjære tømmer paa sine ny opførte dampsage, og andre fulgte straks efter,
saa at dampsagenes antal hurtigen tiltog. Hvilken omvæltning der derved
er bleven bevirket i den hele trælasthandel, fremgaar bl. a. af den s. 112
meddelte oplysning om skurprisens nedgang til omtrent *A af hvad den
udgjorde i femtiaarene. I 1863 indrettede Wiese og Jacobsen de første
høvlerier og omtrent samtidig begyndte man at tilgodegjøre det før næsten
værdiløse affald af det skaarne tømmer ved deraf at tilvirke stav.
Høvlenernes antal er siden vokset til 8 og deres produktion stadig tiltaget, saa
at de sagbrug, med hvilke de ere forenede, i de senere aar have været
utilstrækkelige til at skaffe dem fuld sysselsættelse, hvorfor en betydelig
mængde battens indkjøbtes fra andre sagbrug baade i og udenfor Fredrik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
