Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samt kong Karl Johans forsørgelsesanstalt med en formue af kr. 27 736 er
underlagte dets bestyrelse. Andre legater af betydning findes ikke.
Af hjælpekasser og foreninger findeset i 1868 stiftet understøttelsesfond
for arbeidere og sømænd, samt Fredrikshalds og Sarpsborgs
Understøttelsesforening for uheldige sømænd, den sidste med en kapital af kr. 14 368 (1876).
Stadens vaaben eller segl forestiller Fæstningen med en bjørn som
portvagt og med omskriften »Sigillum civitatis Fridericstadiensis«.
Historisk Oversigt. Som senere under Sarpsborgs historie
skal omtales, var denne gamle by i 1567 bleven ødelagt af Svensken.
Ligesom regjeringen havde til hensigt allerede nu at flytte det
samtidig afbrændte Oslo over til den anden side af Bjørviken, hvilket for
denne gang blev afværget, saaledes besluttede den ogsaa (maaske efter
borgernes eget ønske) at lade Sarpsborg gjenreise paa et bekvemmere
sted, og borgerne fik ved kongebrev af 16 august 1567 underretning
derom. Den nye by tomt skulde være længere nede ved Giommens
udløb, hvor der allerede tidligere ved Græsvik skal have været drevet
nogen handel. Den senere kantsler Hans Pedersens herværende gaard
Bruberg blev nu af kongen erhvervet ved et mageskifte og skjænket
borgerne under 12 september. Samtidig bleve alle Sarpsborgs gamle
privilegier overførte paa den nye stad, som desuden fik den under
saa-danne omstændigheder sædvanlige skattefrihed (paa 5 aar). Byen
opkaldtes efter den regjerende konge, og forekommer under dette navn
i begyndelsen af 1569x), det første exempel i vor historie paa en bys
opkaldelse efter en konge eller person overhovedet. Inden
syvaars-krigen var tilende, hjemsøgtes borgerne imidlertid ogsaa i sit nye hjem
af fiendtlig ødelæggelse og det endog to gange, uden at dog de
nærmere omstændigheder herved kjendes. Borgerne, der altsaa for tredie
gang maatte tage fat paa at bygge, synes i begyndelsen at have
frygtet for, at en ny flytning kunde blive dem paabudt, og erhvervede
derfor et kongebrev af 17 april 1572 om, at byen »altid herefter skulde
blive beliggtnde der, som nu bygget er.« Ved samme lejlighed fik de
tilsagn om at beholde sin gamle bymark ved Sarpsborg, og 1582 blev
ogsaa gaarden Sigerstad skjænket til byen. Et halvt aarhundrede
senere blev den største del af byen atter ødelagt, denne gang ved
ildebrand, i juni 1624.
Trods privilegier og andre naadesbevisninger vokste Predrikstad
ikke meget, især vistnok af den grund, at Giommens store
tømmer-trakt fik sit fornemste udskibningssted ikke her, men i Kristiania.
’) Norske Rigsregistranter I, paa flere steder (se reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
