Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derimod kom den i det syttende aarhundrede til at faa en betydning,
der ved anlægget ikke var paatænkt, nemlig i militær henseende, og
det paa en hos os enestaaende maade, idet der ikke, som andensteds,
blev anlagt en fæstning i dens nærhed, men staden selv blev befæstet.
I Hannibalsfeidens tid (1643—45) blev nemlig byen omgiven med
forskandsninger, og der indførtes nu murtvang, hvilken formentlig
især er bleven gjennemført, dog aldrig fuldstændigt1) efter den nye
ildebrand, der i 1655 bortrev en stor del af byen. Regjeringens
interesse for Fredrikstad vokste, efterat byen var bleven fæstning, og for
at forøge den tynde befolkning greb man til ganske usædvanlige og i
Norge ellers ikke anvendte midler, idet man i 1682 tilstod tilhængere
af fremmede religionssamfund (med undtagelse af Jøder og et par
særegne kristne sekter), som her vilde nedsætte sig, troesfrilied, skjønt
dog ikke ret til offentlig gudstjeneste. Ligeledes fik fallenter her et
fristed (jus asyli), hvilket forhold vedblev at bestaa, lige indtil det
ophævedes ved grundloven. Dette eiendommelige privilegium forsøgtes
stundom endog tøiet saavidt, at skyldnere alene ved at erhverve
borgerskab til Fredrikstad skulde være fri for lieftelse; men dette fremkaldte et
reskript om, at vedkommende selvfølgelig skulde have stadigt ophold i byen.
Allerede samtidig med anlægget fik Fredrikstad egen kirke, til
hvilken, trods afstanden, Yarteig sogn var knyttet som annex af den
grund, at denne kirke før havde været annekteret til Sarpsborg.
Denne unaturlige ordning ophørte allerede 1598, da Yarteig forenedes
med Tune, hvorfra igjen Glemminge afgaves til Fredrikstad. I den
sidste tid er det store sognekald formedelst folkemængdens stærke
tiltagen delt i to bykald og derhos Glemminge som eget landkald. Ogsaa
den gamle latinskole i Fredrikstad tør, naar erindres den da gjældende
kirkelige lovgivning, antages omtrent jævngammel med byen selv. Af
dens ældre disciple kan mærkes den i sin tid bekjendte theologiske
professor i Kjøbenhavn, Dr. Peder Holm (f 1777), der betænkte sin
hjemstad med et mindre legat. Skolen inddroges, ligesom
Fredriks-halds og flere andre, 1740 og en »dansk« skole kom i stedet. Fra
denne igjen nedstammer den nuværende høiere skole, der er fuldstændig
ordnet som statens høiere almenskoler og saaledes direkte forbereder
til universitetet. Ogsaa hospitalet er en gammel stiftelse, der har
modtaget adskillige legater. Senere er kong Karl Johans store
goddædighed ogsaa i rigt mon kommen denne by tilgode.
Det manglede efter datidens forhold ikke paa interesse fra
regjeringens side for Frederikstads fæstning, der navnlig i aarene 1664—66
blev stærkt forbedret og udvidet. Allerede tidligere var den lille ø Isegran,
hvor allerede jarl Alf Erlingssøn til Thornberg synes at have anlagt
en liden borg* 2), inddraget i befæstningen. Under Kristian V
anlagdes endvidere Kongssten (samt en skandse paa Akerøen), og i Kristian
YI’s tid paatænktes storartede udvidelser, der dog ikke kom til
udførelse. Imidlertid var 1704 anlagt forteressen Cicignon paa sydspidsen
af Rolsøen og senere tilkom fortet Huth paa nordvestsiden af Kragerøen.
*) Jfr. Forordn. 7de Oktober 1746.
2) P. A. Munch, Det norske Folks Hist. II, 2, s. 131, 136. Til Alfs historie er silen frem
kommen nogle dengang ukjendte oplysninger, se Danske Samlinger V, s. 375.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
