Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fabrikby med sagbrug og møller, hvortil senere kom Moss jernvferk, som
rigtignok under al den tid, det blev drevet, laa paa landets grund. I den
første halvdel af vort aarhundrede var brændevinsbrændingen bleven
udviklet til en overmaade vigtig bedrift (i 1833: 14 brænderier) og frembragte en
betydelig rørelse, hvorved produktet forsendtes til alle kanter af riget.
Den er nu saagodtsom ophørt, da kun et brændevinsbrænderi er i gang
med 17 arbeidere. Mølledriften har afløst den og tæller nu flere betydelige
anlæg, jfr. s. 112—113.
I 1833 fandtes der i Moss 21 privilegerede sage; disse ere nu
indskrænkede til 4 sagbrug og et høvleri med tilsammen 221 arb. En større
cellulosefabrik anlagdes i 1883, beskjæftigede dengang 120 arb. og er senere
udvidet. Desuden haves 2 temmelig betydelige skibsværfter (116 arb.), en
olieklædefabrik (76 arb.), samt 2 fabriker for hermetisk nedlagte
levnetsmid-ler, af hvilke den ene (C. A. Thome’s) er den ældste i landet, oprettet 1864‘).
Moss har en forholdsvis stor udenrigsk handelsomsætning. Som
importsted er det paa grund af den særdeles betydelige korn- og
mølleforretning den første af de smaalenske byer, medens derimod dets
udførsel staar langt tilbage for Fredrikstads og Fredrikshalds.
Toldstedets samlede omsætning udgjorde i aarene 1881—83 gj.sn. kr. 5 712 400,
hvoraf kr. 4 583 200 faldt paa indførselen og kr. 1 129 200 paa
udførselen. Af denne omsætning vedkommer en mindre del af
indførselen, men en ikke ubetydelig del af udførselen ladestedet Son i
Akershus amt.
Det til Moss hørende opland bestaar af Moss landdistrikt, Rygge,
Raade, Vaaler, Hobøl samt dele af Spydeberg, Skiptvet, Rakkestad og
Eidsberg samt tildels Vestby herred i Akershus, med en samlet
befolkning af omtr. 18 000 mennesker. Ved siden heraf sælger imidlertid
Moss en betydelig mængde mel til forskjellige indenrigske steder paa
Østlandet samt rundt hele kysten lige til Vadsø.
Af den samlede indførsel sværdi i aarene 1881—83 faldt gj.sn.
kr. 3 941 300 paa kornvarer, kr. 235 100 paa indkjøbte fartøier og
kun kr. 406 800 paa de øvrige indførselsartikler.
Den nu saa betydelige meltrafik har især taget opsving siden
begyndelsen af sekstiaarene. Vistnok fandtes der allerede tidligere i Moss flere
mindre møller, der dels malede korn for bagerne, dels drev den saakaldte
»bondemaling«, ved hvilken formalingsafgiften erlagdes i form af en »skat«
af visse potter korn for hver tønde. Men der var ikke nogen mølle, hvis
virksomhed var beregnet paa salg af mel, og den hele produktion var af
lidet omfang. Det, som nærmest gav stødet til anlægget af nye møller, var
dels de daarlige konjunkturer for brændevinsbrænderierne, hvis virksomhed
i aarene 1858—60 ganske betydeligt indskrænkedes, dels nedlæggelsen af de
fleste ældre sagbrug, hvorved megen vandkraft blev ledig. Da anlagde
handelshuset Gerner en større kommølle, hvis produkt i begyndelsen
fornemlig solgtes i Moss samt Fredrikstad og Sarpsborg, men allerede i
1865 udførtes lige til Bergen. Forretningens heldige gang ledede til dens
udvidelse samt til, at det givne exempel efterfulgtes af flere andre
mølle-eiere; der anlagdes i aarene 1861—70 flere nye større møller; den aarlige
formaling steg fra 40 430 tdr. korn i aarene 1861—65 til 122 060 tdr. i næste
femaar. Ogsaa i de følgende og lige indtil de seneste aar er mølledriften i
Moss fra tid til anden bleven udvidet og forbedret, idet den stærke
konkurrence saavel med indenlandske som med udenlandske møller har fremkaldt
store anstrengelser fra mølleeiernes side. I 1880 begyndte man i større
maalestok at formale hvede. Hvorledes forretningen efterhaanden har ud-
’) I Drammen allerede 1842, jfr. Femaarsberetningen for Smaal. 1871—75, s. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
