Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bene er kanalen af megen betydning, da de tidligere maatte anløbe den
saakaldte Yserlebrygge i Rygge straks i s. for byen, og dette under stærk
paalands vind oftere var umuligt1).
Endelig maa omtales badehuset ved Værlen, bygget paa aktier og i
sin tid Kristianiafjordens saagodtsom eneste søbad, hvorved Moss blev til
et i sommermaanedeme meget søgt badested. Badet har nu kun interesse
for byens egne indbyggere.
Stadens havn er i Mossesundet; den er sikker og i regelen isfri.
Værlebugten er aaben mod s.v. og benyttes kun som red, men har for øvrigt
god ankerbund. Havneterritoriets kyststrækning er 12 km., hvoraf 5 paa
landets grund (Jeløen). Udseilingen fra Værlen til Færder er 25 kvm.; ud
Mossesundet og rundt Jeløen er den 35 kvm.
Byens hjemmehørende folkemængde var i 1875 5 080, den
tilstedeværende 5 117; for nærværende (1885) kan folkemængden ansættes
til noget over 6 000. Antallet af beboede huse var 485, hvoraf 432
almindelige vaaningshuse. Den samlede hrandtaxtværdi var i 1880 kr.
4 583 120 og i 1884 kr. 5 218 650.
Staden har en byfoged, som tillige er magistrat, og en
politimester ; desuden findes en stadsingeniør, som tillige er branddirektør og
bestyrer af gasværket. Kommunehestyrelsen tæller 6 formænd og 18
repræsentanter. Antallet af de stemmeberettigede borgere var i
november 1884; 250. I forening med Drøbak sender staden en
repræsentant til Storthinget.
I kirkelig henseende udgjør byen hoveddelen af Moss præstegjeld,
hvortil ogsaa hører Moss landdistrikt med 779 indb. Dissenternes
antal var i 1875: 14, men er siden betydeligt tiltaget. Der findes nu en
methodistmenighed og en frimenighed, hver med sit hedehus.
Angaa-ende skolevæsenet henvises til § 12. Den kommunale middelskole (med
latin-og engelsklinie) havde i 1880: 7 faste lærere og 2 hjælpelærere.
Af andre indretninger til fremme af oplysning findes foruden den
i § 12 nævnte pigeskole en haandgjerningsskole samt et
almuebiblio-thek. Af foreninger har byen en arbeiderforening med tilhørende
understøttelsesforening, en haand værker forening, en sømandsforening
samt et klubselskab. Fremdeles er der et par good-templarforeninger
samt et i 1883 oprettet brændevinssamlag. Byen har et sygehus og
et apothek.
Moss er en handelsby med betydelig fabrikvirksomhed samt
adskilligt skibsrederi og skibsfart.
Haandværksdriften beskjæftigede i 1875: 165 personer med
182 svende og drenge, ialt 347. Den betegnes i femaarsberetningen
for 1876—80 som temmelig indskrænket.
Fabrikdriften sysselsatte i 1883: 876 arbeidere ved 36
for-skjellige anlæg. I modsætning til amtets øvrige byer er det her ikke
trælasten, der danner hovedgjenstanden for fabrikvirksomheden, idet
dennes vigtigste branche er formaling af korn.
Beliggenheden ved en elv med betydelige fossefald lige inde i byen
gjorde allerede meget tidlig stedet til en efter ældre forhold ikke uvigtig * VIII,
Allerede i 1647 (22 jan.) gav Kristian IV statholder Hannibal Sehested, som dengang
opholdt sig i Danmark, ordre til straks, naar han kom til Norge, at forfare, »hvorledes og
med hvad bekostning og til hvad nytte det sted ved Moss, kaldet Vedelen (o : Værlen),
kan igjennem graves, med hvis videre derhos kan være at considerere«, N. Rigsregistr.
VIII, 471.
Norges land og folk. I.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
