- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
180

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

byen, og udførselen udgjorde i aarene 1881—83 gj.sn. 24 600 r.-t., til en
værdi af kr. 840 000, hvoraf skaaren last for kr. 558 000, pitprops for kr.
129 000, stav for kr. 66 000, samt en del bjælker, spirer m. m. Udførselen
af stav begyndte i 1874 og har siden efterhaanden tiltaget. Af høvlet last
udføres kun en ubetydelighed.

Blandt de øvrige udførselsartikler er affalds mel samt havre de
vigtigste; førstnævnte artikel, der i aarene 1876—81 har dreiet sig om kr.
50 000 aarlig, steg i 1883 til kr. 147 200; havreudførselen har i 1881—83 havt
en værdi af omkring kr. 80 000 aarlig. Dernæst udføres en del levende
kreaturer, hermetiske varer, fiskevarer, brændevin, feldspath og siden slutningen
af 1883 tillige træmasse, der imidlertid for den største del gaar over
Kri-stiania.

Den i selve kjøbstaden Moss hjemmehørende liandelsflaade er
ikke meget stor og udgjorde ved udgangen af 1883: 51 fartøier, dr.
14 489 r.-t., hvoraf 4 dampfartøier, dr. 877 r.-t. Til Moss skibsrederi
maa imidlertid ogsaa henregnes de i byens nærmeste omegn
hjemmehørende fartøier, hvorved den samlede tonnage kommer op i det
forholdsvis betydelige tal af 25 474 r.-t., hvoraf 2 089 r.-t. falder paa
dampskibe. Ved udgangen af 1875 fandtes i Moss 29 skibsførere, 25
styrmænd og 167 matroser.

Skibsfarten paa Moss er meget livlig. I udenrigsk fart
ankom i 1883: 232 fartøier, dr. 50 541 r.-t., og afgik 191 fartøier, dr.
39 924 r.-t., hvoraf dampskibe henholdsvis 69, dr. 17 705 r.-t., og 54,
dr. 14 871 r.-t. I disse tal er ikke iberegnet dampfartøier, der have
anløbet Moss i rute mellem Kristiania og udlandet, nemlig for
ind-gaaende 52 fartøier, dr. 16 567,r.-t., og for udgaaende 89 fartøier, dr.
33 082 r.-t. Med indbegreb af denne klasse fartøier udgjorde antallet
af de fra indenrigske steder til Moss i 1882 ankomne fartøier 3 185,
dr. 233 000 r.-t., jfr. side 121.

I aarene 1881—83 ankom fra udlandet gj.sn. 226 fartøier, dr. 41 329 r.-t.,
deraf med ladning (hovedsagelig korn) 159, dr. 21 747 r.-t., og afgik til
udlandet 193 fartøier, dr. 36 118 r.-t., hvoraf med ladning (hovedsagelig trælast)
164, dr. 27 222 r.-t.

I 1883 ankom fra udlandet af norske fartøier 127 (dr. 37 698 r.-t.), af
svenske 39 (4 415), af danske 37 (3 235), af tyske 19 (3 087 r.-t.).

I samme aar ankom med ladning fra Sverige 15 (215 r.-t.), fra Danmark
32 (1818 r.-t.), fra Storbritannien 25 (5 653), fra Rusland 44 (10 795), fra
Tyskland 40 fartøier (6 250 r.-t.), samt afgik med ladning til Sverige 12 (152 r.-t,),
til Danmark 34 (1820), til Storbritannien 68 (12 174), til Rusland 2 (293), til
Tyskland 7 (823), til Belgien og Holland 32 (12 927 r.-t.).

Paa grund af sin heldige, centrale beliggenhed ved
Kristiania-fjorden er Moss et meget vigtigt anløbssted for post- og
passagerdampskibe. Af udenrigske steder staar det i regelmæssig ugentlig forbindelse
med Fredrikshavn og Kjøbenhavn, jfr. s. 120; derhos anløbes det
hyppig af de i ruterne Kristiania—Göteborg, Kristiania—Stettiu samt
for udgaaende tillige af de i ruten Kristiania—Newcastle gaaende
dampskibe. Dampskibsforbindelsen med de ’ forskjellige indenrigske
steder er angivet s. 121, hvoraf det vil sees, at der navnlig er en
livlig trafik mellem Horten og Moss. Her har der ogsaa fra gammel
tid været et hovedoverfartssted mellem Kristianiafjordens øst- og
vestside, idet man tidligere i almindelighed benyttede Tronvikens færgested
paa Jeløen.

Om jernbane-, post- og telegrafvæsen henvises til de i § 25 givne
oplysninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free