Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moss sparebank oprettedes 1826 og virkede ved udgangen af
1883 med en formue af kr. 232 272 og indskud af kr. 1 108 493,
tilhørende 2 879 indskydere. Byens almindelige økonomiske forhold er
omhandlet i §§ 26 og 27. Moss gjennemgik i femtiaarene en alvorlig
krise, men maa nu ansees som en ret velhavende samt driftig by.
Fattigvæsenet understøttede i 1881 : 287 hovedpersoner og 360
bipersoner, ialt 647, hvoraf 66 forpleiedes paa sygehus.
Af milde stiftelser kan mærkes Karl Johans Hospital, stiftet ved
gaver af denne konge i aarene 1822 til 1828. Det virker nu med en kapital
af omtrent kr. 42 000 og eier egen gaard, hvori 9 lemmer forpleies. Desuden
har byen et asyl for smaabøm.
Byens ældre legater, for størstedelen skjænkede til fattigvæsenet (se
Vogt s Beskrivelse over Moss, 1834), vare i sin tid bievne forbrugte til
kommunens udgifter, men restitueredes i 1855 med en kapital af kr. 9 975, hvoraf
renterne dels tilfalde fattigvæsenet, dels almueskolen. Af nyere legater
haves: Legatet for værdige trængende damer, med en kapital af kr. 5 760,
det Drechselske legat, kr. 800, hvis renter tilfalde fattigkassen, og Momme
Petersens minde, kr. 16 000, hvoraf renterne tilfalde Middelskolen.
Byen har ingen kjøbstadsjorder.
Moss vaaben er et prospekt af stadens (ældre) kirke med omgivelser.
Moss er en af de mange norske kystbyer, der i trælastudførselens
første periode opstod saa at sige af sig selv uden særlige foranstaltninger
eller bestræbelser fra regjeringens side. Den har ligesom Drammen
(og en stor del svenske byer ved den botniske bugt) sit navn af den
elv, hvis udløb bestemte dens plads. Dette vasdrag, hvis dalføre
tidlig findes benævnt Mossedalen, og ved hvis udløb i Vansjø man finder
gaarden Mosseros, hed nemlig Moss (ilfors), hvilket navn af Peder
Claussøn udtrykkelig tillægges den. Dens fossefald vare tidlig
benyttede til kværnebrug, hvilke allerede antydes i »den røde bog« hvor man
ogsaa finder, at saltkogning gik for sig her1). Grunden, hvorpaa byen
siden reiste sig, synes idetmindste for en del at have tilhørt Yærne
kloster, hvortil længe betaltes afgift. Et par af de i sekstende
aar-hundrede anlagte sagbrug i elven kaldtes tidligere »Kloster-sagene«,_me_n
disse synes dog at have tilhørt det minoriterkloster i Oslo, hvoraf
hospitalet dersteds senere er fremstaaet2).
‘) S. 224; begge herligheder sees da at have tilhørt bispestolen.
3) Norske Kigsregistr. IV, s. 337. — I Behrmann’s Christian II’s Historie I, s. LXVII
findes omtalt et brev af 1501 fra biskopen i Bergen, provsten ved apostelkirken m. fl.,
der byder indbyggerne paa Moss ikke at indlade sig med hr. Knut Alfssøn. Iiette,
der flere gange_ har foranlediget misforstaaelse, er en feillæsning. De bergenske
rigs-raaders brev gjælder Voss, hvor Knut Alfssøn som eier af hovedgaarden Finnen vel
kunde tænkes at have tilhængere og venner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
