Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1810 oprettedes en »borgerlig realskole«, i hvilken der længe ogsaa
gaves undervisning i de gamle sprog, og som nu er omdannet til
middelskole. Den gavmildhed, hvorpaa Karl Johan gav saa mange og store beviser,
har ogsaa paa Moss efterladt et minde i det efter kongen opkaldte hospital,
hvortil han efterhaanden skjænkede 8200 spd.
Moss har som handelsby gjennemgaaet forskjellige perioder. Det
var, som allerede nævnt, især trælasthandelen, som gav anledning til
stedets opkomst, men efterhvert som skovene i byens opland bleve
udhuggede, aftog denne næringskilde, der dog lige til den sidste tid er
vedblevet at være af betydning for stedet. Fra slutningen af forrige
aarhundrede blev bræudevinsbrænderiet af vigtighed og regnedes i
tre-diveaarene som stedets fornemste næringsvei. Det første brænderi blev
anlagt 1787 ; i 1833 var antallet vokset til 14 med en produktion af
1 miil. potter; stedet forsynede dengang en stor del af Norge med
brændevin, I de følgende aar formindskedes brænderiernes antal, men
produktionen udvidedes, indtil den i 1851 naaede 2l/a miil. potter. I
femtiaarene bleve konjunkturerne for brændevinsbrænderierne meget
ugunstige, hvorfor produktionen stadig aftog og i aaret 1860 var sunket til
1/i miil. potter. Krisen i 1857 og den store ildebrand i 18581)
trykkede stedet end mere, saa at byen efter disse aar kom i en tilstand af
fuldstændig afmagt Ved denne tid anlagdes imidlertid de første større
kornmøller, hvis antal siden er bleven betydelig forøget, ligesom deres
produktion udvidet, hvilket i forbindelse med den dertil knyttede
korn- og melhandel2) i væsentlig grad har bidraget til igjen at hæve
byen, saa at den i den senere tid er gaaet fremad i folkemængde og
velstand.
Mobb jernværk blev anlagt 1704 paa landets grund og kom i fuld stand
1707. Driften var i sin tid betydelig og i 1758 blev der anlagt et
kanonstøberi, som dreves indtil de første aartier af vort aarhundrede. I 1830—31
anlagdes et valseværk, og endnu indtil midten af aarhundredet leveredes
sagblade til de fleste indenlandske sagbrug, idet de ansaaes for bedre end
de indførte. Sagblade og jernplader vare i den sidste tid hovedgjenstandene
for værkets tilvirkning, men efter sagbrugsprivilegiernes ophævelse og den
deraf følgende omvæltning i brugenes indretning kunde værket ikke længere
konkurrere med udlandet og blev nedlagt. Efterat dets grunde i 1876 kom
ind under byens territorium, er paa samme bleven anlagt en ny tidsmæssig
sag med høvleri samt den ovenfor omtalte cellulosefabrik. Det underliggende
gods og skoven var allerede tidligere frasolgt.
Værket anlagdes oprindelig af overkammersekretær og deputeret over
finantserne, Ernst Ulrich Dose, men solgtes ved hans død 1708, gik gjennem
flere hænder og kom i aarhundredets sidste halvdel til den Ankerske familie.
Fra det Ankerske fideikommis’ opbudsbo blev det solgt til grev Herman
Wedel-Jarlsberg, i hvis families eie det blev, indtil det 1875 solgtes til
Peterson & søn i Moss.
I den tid, Moss jernværk (fra 1776) tilhørte Bernt Anker, var her ofte et
samlingssted for datidens fornemste folk, og theatralske forestillinger fandt
jævnlig sted3). * *
’) Af andre betydelige ildebrande mærkes to i 1807 og 1803.
s> Se herom nærmere s. 178—79 ovenfor.
*1 Se nærmere herom H, J. Huitfeldt, Christiania Theatorhistjrie, s. 189 —202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
