- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
182

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Kristian III’s tid finde vi havnen besøgt af trælastskibe; 1560
omtales den som »et ladested kaldet Moss«, og i 1587 beskikkes
en toldskriver1). I slutningen af aarhundredet kaldes stedet »en
liden by med en hel hob folk, mange kværnsteder, omtrent 31 sage,
guldsmed, skomager, kobberslager«l 2 *), og i Peder Claussøn’s Norges
Beskrivelses) heder det endog, at »den navnkundige ladstæd Moss er
en af de tre besynderligste ladstæder i Norrige, som fyrelast falder, og
lades hvert aar mange skib der med savedeler, thi udi denne strøm
eller elv Moss, af hvilken ladstædet haver sit navn, ere bygte mere
end 50 savemøller og bor meget folk derhos, ligesom i en liden kjøbstad.«

De følgende landsbeskrivelser (deriblandt Arent Berntsen’s) udtaler
sig fremdeles om Moss som et sted med god næring. Byen, der
naturligvis i begyndelsen i kirkelig henseende henhørte under det
omgivende landsogn, havde i 1 607 faaet egen kirke, som indbyggerne paa
egen bekostning havde opført4 5), og som blev et annex under Rygge
indtil 1790, da byen med nærmeste omegn fik egen sognepræst. I
verdslig henseende henhørte byen først under Oslo og Krist.ianias,
siden under Fredrikstads magistrat. Som det sædvanlig var tilfældet
i hine tider, betragtede disse ældre byer de fremblomstrende ladesteders
handel som uberettiget indgreb i deres egen og gjorde sit bedste for at
nedtrykke eller vel endog tilintetgjøre dem, og støttedes stundom heri
af regjeringen, uden at’ dog saadanne unaturlige bestræbelser medførte
varige følger. 1720 fik byen egen byfoged og ansaaes herefter som
kjøbstad, men henhørte dog fremdeles under Fredrikstads magistrat, indtil
ogsaa denne afhængighed bortfaldt 1775.

I en utrykt beskrivelse over Fredrik V’s reise i Norge 1749 forekommer
den bemærkning: »Førden tid Moss blev kjøbstad, levede indbyggerne me-

get vel, men siden ere de meget forarmede. En byfoged og et halvt snes
procuratorer kan vel snart udtære saadant et lidet sted«6)

Under Karl XII’s første angreb paa Norge (1716) blev Moss skueplads
for krigsbegivenheder. Kongen havde, medens han selv drog til Kristiania,
efterladt hærens syge paa Moss og tillige her ladet samle de forraad, der
efterhaanden sendtes ham Ira Sverige. Den svenske styrke, der skulde bevogte
disse, var ikke stor, og overrumpledes derfor den 15 marts uden vanskelighed
af norske tropper, udsendte fra Fredrikstad fæstning. Derefter havde
imidlertid en større svensk afdeling under oberst Falkenberg sat sig fast paa
Moss, men ogsaa denne blev (12 april) hjemsøgt af en overlegen norsk
styrke under oberstløitnant H. J. Huitfeldt, som desuden støttedes af en
dansk flaade under viceadmiral Gabel, hvorfor de Svenske efter tapper
modstand dels i byens huse, dels bag de opreiste pallisader og spanske ryttere
maatte give sig tilfange6). I krigsaarene 1808 var Moss en tid Kristian
Augusts og i 1814 ligeledes en tid Kristian Fredriks hovedkvarter. Som
bekjendt, afsluttedes ogsaa i Moss Konventionen af 14 juli- 1814. hvorved
rigernes forening forberedtes. -F"

l) Norske Rigsregistr. I, s. 128, 281; II, s. 715, Selve tolderforretninge». .. istyredes af
kongens foged, der boede paa stedet.

s) Disse optegnelser findes paa det st. kgl. bibl. i Kb.hvn (Thott, 1706 4to). De ere
almindeligvis tillagte biskop Jens Nilssøn, men det tør være uvist, om de hidrører fra ham.

s) Saml. Skr. af Peder Claussøn Friis, udg. af G. Storm, s. 277.

V Norske Rigsregistr. IV, s. 207. Kirken er siden to gange ombygget, nu af sten.

5) St. kgl. bibl. i Kbhvn, manuskr. Kali, 226 fol.

6) Disse begivenheder findes bedst og paalideligst fortalte i J. A. Lagermark’s skrift:
Karl XII’s krig i Norge 1716, Upsala 1883, s. 34 fgg. og s. 48 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free