Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af fortidsminder er der i hovedsognet adskillige gravhauger fra ældre
og yngre jernalder (de største samlinger, der findes paa Iddesletten og Lille
Id, ere anførte ovenfor). I Enningdalen findes kun meget faa gravhauger
Fund fra stenalderen træffes derimod ikke sjelden i begge sogne.
§ 34. Aremark herred.
526,79 km*; 3 993 indb.
Dette, amtets af udstrækning største, herred, omfatter den
nordligste del af Idde og Marker fogderi og har en langstrakt mod s.
tilspidset form. Det grænser mod ø. til Sverige (Yedbo herred i
Dalsland og Nordmark herred i Vermland), mod n. t:l Redenes og mod
v. til Rakkestad, Berg og Id herreder. Det falder sammen med
Aremark præstegjeld, som bestaar af Aremark (Aramörk) hovedsogn i
s. og Ødemark (Eyjamork1) annex i n. Længden er omtrent 50
km., bredden 15 km.
Herredet hører til amtets høiest liggende dele og har i Linnekleppen
(331 m.) et af dets høieste punkter. Det er et aasländ omtrent af samme
beskaffenhed som Id og ligesom dette herred fuldt’ af indsøer og myrer,
men i modsætning til Id har det et udpræget dalføre i
Fredrikshalds-vasdraget med de tre store søer, Ødemarksjøen, Aren og Asperen. Kun paa
østsiden af Ødemarksjøen findes et sidedalføre af nogen betydning, omkring
Gjølsjøen med en derfra gaaende svag iudsænkning i terrænet ned til
Otteids-viken og Stora Le, som paa en kortere strækning berører herredet og danner
grænsen mod ø. Om sletteland er der egentlig ikke tale, og af mere aabne
strækninger kan kun nævnes strøget paa østsiden af Aren med herredets
hovedbygd samt strækningerne omkring Gjølsjøen.
Herredet har kun en hovedelv, Fredrikshaldsvasdraget.
Foruden de ovennævnte store indsøer støder N. og S. Boksjø i s. til herredet.
Vandløbene gaa hovedsagelig til Tistedalselven og for mindre dele til
Götaelv, Enningdalselven og Giommen (jfr. om de oro- og hydrografiske
forhold §§ 3 og 4). Ialt findes 229 vande og tjern, deraf 19 med et areal
af over 0,i km2. Det af ferskvand dækkede areal er 54,97 km2.
Bergarten hører overalt til grundfjeldet og bestaar for største delen af
gneis og gamle skifere. Af ertsforekomster have nogle ubetydelige
jernanvisninger været optagne i herredets sydligste del, og blyglans været fundet
paa et par steder i vestaaserne. Et vegstenslag findes mellem Ødemarksjøen
og Stora Le (jfr. s. 7). Ældre skjælbanker ved Kolbjørnvik i en høide af
120—150 m,; yngre ved Asperen (Moen).
Herredet er endnu svagere beboet end Id, da der kun findes 7,6
mennesker pr. km2. Bebyggelsen følger i hovedsagen vasdraget,
hvorved er at mærke, at søernes østside i regelen er jævnere og bedre
bebygget end den brattere vestside. Den tættere bebyggelse findes især
paa østsiden af Aremarksjøen samt ved Ødemarksjøens nordende og
ved Gjølsjøen. Mellem aaserne og ved Stora Le findes kun smaaflekker
af beboet og dyrket land. Den ældre fjerdingsinddeling er, saavidt det
har kunnet erfares, følgende: i hovedsognet: Kvisier fjerdingen i
s. og v. for Asperen og Skotselven, Kollerødfjerdingen, strøget
ligeoverfor paa østsiden; en tredie fjerding optager strøget omkring
kirken paa østsiden af Aren til Stora Le, og Rivefjerdingen Arens
*) Navnet kommer af ey i den gamle betydning af flad, lavtliggende strækning ved vand.
Den nu brugelige skrivemaade Ødemark beror saaledes paa en feilagtig udledning;
udtalen er Øm ark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
