Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omgivelser i v. og n. I annexet: Graabøl- og Stiklef jerdingerne
i den sydlige, Bøen- og Sandtorpfjerdingerne i den nordlige del.
I 1875 havde hovedsognet 2 082 og annexet 1 911 indb. Efter den nye
matrikul er der i herredet 498 brug, skyldsatte til 2 232 mark, deraf i
hovedsognet 248 brug, skyldsatte til 1 015 mark, i annexet 250 brug, skyldsatte til
1217 mark. Af brug skyldsatte til 10 mark og derover findes 30 i
hovedsognet, 24 i annexet; af brug paa mellem 5 og 10 mk. henholdsvis 48 og
42. Herredet har 15 skolekredse med 7 lærere. Per findes ikke mindre
end 4 bedehuse. Pet horer til Hvaløernes lægedistrikt.
Aremark herred med Rødeues (maaske blot Rødenes hovedsogn)
sammenfattedes i gamle dage under benævnelsen Marker {Markir).
Sandsynligvis have de nuværende Aremark og Rødenes herreder i middelalderen
været forenede i en skibrede, der vel har været kaldet Marker {Marka)
skibrede.
Hovednæi ingsveiene ere jordbrug og skovdrift. Jordbruget staar
omtrent paa samme standpunkt som i Id eller noget lavere, og havre
er i endnu høiere grad hovedsæden. Undergrunden bestaar mest af
stiv lere, som ikke slipper vandet, og danner derved et tungt,
ikke særdeles frugtbart jordsmon. Glaciale skjælbanker, der kunne
benyttes til jordforbedring, gives der flere af, navnlig i hovedsognet,
omkring Kolbjørnviksjøen. Fædriften giver noget mere af sig end i
Id, uagtet kunstig eng er lidt mindre udbredt. Heller ikke i dette
herred ere fjeldbeiterne af større udstrækning, og de bestaa fornemlig
af myr.
Herredet ér en udpræget skovbygd, og navnlig er den del, som
ligger i s. for Asperen, en eneste stor og god skov. Bestanden er
gran og furu i omtrent lige mængde; af løvskov findes kun mindre
partier. I den nordlige del af herredet led vestsiden betydeligt ved
den skovbrand, som i 1822 gik over Linnekleppen og de nordenfor
liggende strøg. Virkningerne deraf ere endnu ikke ganske forsvundne.
Skovdriften er betydelig og Hedningen omfatter ikke alene
herredets og vasdragets egne produkter, men ogsaa fremdriften af de store
tømmermængder, som over Otteid komme fra de svenske vasdrag (se
herom s. 97).
Fabrik driften indskrænker sig til et par mindre teglværker, 5
sagbrug, hvoraf et med høvleri, samt nogle mindre møllebrug. Ved
husflid tilvirkes intet til salg, og jagt saavelsom fiskeri er uden større
betydning.
Gjennem herredet gaar to hovedveie til Sverige, nemlig
Alingmo-veien i s. for Asperen og veien over Ørje bro til Hån nordligst i
herredet. Langs dalføret gaar en hovedvei fra Alingmoveien over
Stenselven og derefter over Skotselven langs østsiden af søerne. Paa
vestsiden er der kun delvis ordentlige bygdeveie. Jernbaner eller
telegrafledninger findes ikke, derimod er hovedvasdraget kanaliseret og befares
med dampskibe. Paa svensk side er der dampskibsforbindelse over
Stora Le og Foxen til Dalslandskanalen. Kanalen og jernbanen ved
Otteid ere kun anlagte for tømmerdriften.
Postaabnerier findes ved Aremark og Ødemark kirker samt ved Ørje-
Aremark har en sparebank, oprettet i 1851; den havde i 1883
en indskudskapital af 70 191 kr., tilhørende 256 indskydere, og eiede en
formue af 5 765 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
