Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opført 1876. Nordby, s. og n.. 30,«, hovedbruget 11,13, 2 brug, Tosterød
14,64, et brug, Gjælnes (alm. skiv Gjernes) 10,57, et brag. Flere af de her
liggende gaarde ere skovgaarde.
Ved Femsjøens nordside og i de tilstødende dalfører: Mørk, 2 brug,
Ugjestebv (udt. Gjesteby) 21,so, 5 brug, Haakenby 20,os, 3 brug, Bø
14,08, et brug, Toreby 2 brug, Rjør (af rjoår, rydning, udt. Jør, alm.
skrevet Røer), Rød 19,so, med Rødsøen, 15 brug, og Veggesdal
(Yégeirs-dalr) 6 brug, tildels gode skovgaarde, Mørk 10,69, Solbrekke 11,as, tilh.
T. & N. Stang- Ved Stenselven ligger Brekke 19,84, sluser, og
Lille-mørk 9,42, begge skovgaarde, som tilhøre Fredrikshalds Sagbrugsforening;
Krappeto, sluser.
C. Rokke sogn:
Hrøebrøden, 57,97, 17 brug med nogen skov, hovedbrugene 14,40 og
13,17. Ten var tidligere sædegaard; den eiedes i det 16de aarh. af Knut
Knutsøn Baat (f 1519) og Vincents Lunge (f 1536) og tilhørte i det 17de
aarh. for en del den fra Vine. Lunge nedstammende familie Bildt, for den
anden del Bjelkerne, hvoriblandt kantsler JensBjelke og sønnen, rigsadmiral
Henrik Bjelke. I begyndelsen af det 18de aarh. blev assistentsraad Nicolai
Stub, der allerede længe havde eiet halvdelen, eneeier, og fra 1717 besad
foged Peder Smidt gaarden. I sidste halvdel af aarhundredet tilhørte den foged
og borgermester Chr. Fr. Gluchstad og senere kapt. Wolberg. Bislingen
15,70, med flere mindre gaarde i Herrebrødenskroken. >
Bunes (Budanes) 19,?s, 11 brug, Østeby ((Efstibær) 6 brug, Øfsen
5 brug, og Mebø 2 brug, 15,87 og 13,ss, i aaslandet østenfor. Kjølen og
Kjølødegaarden samt Guttersrød, herredets nordligste gaard, ligge
1 det nøgne Kjølfjeldparti, paa grænsen mod Rakkestad.
I Rokkegrænden og Torpskroken: Korset (alm. skrevet Korsæter)»
n., s, og 1., 56,19 i 11 brug, hvoraf Korset s. 37,is, Rokke 25,70, 3 brug.
hovedbruget 16,43. Paa gaarden staar sognets kirke, en graastensbygning
fra middelalderen; den gamle døbefont af klebersten er nu i den Lorange’ske
samling i Fredrikshald. Strand 3 brug, Eng 5 brug, Lindemørken
(Lindimörk), n. og s., 21,62 i 8 brug, Vold, n., 2 brug, hovedbruget 11,94,
Vold, m., 12,6i, et brug og Vold, s., 11,ss, et brug, Mo 23,27, et brug, Aas
2 brug, 16,oi og 13,10, Østtorp 17,36, et brug, Vesttorp 16,73, et brug,
Nordtorp 4 brug og Sø- (Sør-)torp, 4 brug, tils. 20,28, TTlset (alm.
skr. Ulsæter) 22,69, 7 brug, hvoraf U. søndre 11,45.
Fra gaarden Helgerød af vestover findes i en lang strækning paa
Rokkeraet (se s. 15) en mængde gravhauger. Adskillige af disse ere
undersøgte og have paa en enkelt yngre jernalders haug nær vist sig at tilhøre
den ældre jernalder.
Berg herred er for øvrigt rigt paa forhistoriske minder. Foruden de
allerede nævnte gravsamlinger med fund fra yngre tid kj endes mange
oldsagfund fra stenalderen, og af helleristninger findes der en del paa de
vestligste gaarde i hovedsognet (Hjelmungen, Gjellestad, Alkerød).
§ 36. Skjeberg herred.
193,65 km2; 4 501 indb.
Dette herred bestaar af den østlige del af strøget mellem
Giommen og Singlefjorden og strækker sig fra Berg og Rakkestad herreder
i 0. til Borge i v. med en bredde af omtr. 15 km. og fra fjorden
nordover mod Varteig med en længde af 25 km. Foruden til de
nævnte herreder grænser Skjeberg mod n. til Giommen, som adskiller
det fra Tune, og mod s. til Singlefjorden. Herredet falder sammen
med præstegjeldet, der bestaar af Skjeberg (Skjåberg, Skjålberg)
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
