Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hovedsogn, den større, nordlige og midterste del, samt de to i s. for
hovedsognet liggende annexer, Ingedal (Ingradalr) i ø. og Ullerø
(Vllarey) i v. for Skjebergkilen. Herredet bestaar hovedsagelig af
fastland (191,69 km2). Af de til herredet hørende øer og holmer, ialt
omkring 40 (1,96 km2), er Kalsøerne de største (N. Kalsø 0,68 km2,
S. Kalsø 0,7i km2).
I middelalderen hørte Ingedal sogn og de sydøstlige dele af
hovedsognet til Ingedal skibrede, som desuden indbefattede størstedelen af Berg
hovedsogn Resten af herredet dannede Skjeberg skibrede.
Hovedsognet bestaar i sin sydlige og midterste del af sletter med
dyrkbar mark og enkelte fjeldpartier samt er ved en aasryg delt i de to dele,
S’kje-bergsletterne i s. (middelbøide 30—50 m.) og Hafslundsletterne i n.
(Hafs-lund gaard 102 m.). Den nordlige del mellem Giommen (Nipa), Isesjøen og
Langen er aasland, hvis høieste punkt, Høgnipen (191 m.), ligger paa grænsen
af Rakkestad. Annexerne, hvoraf Ullerø danner en halvø mellem Skjeberg
-og Tosekilerne, ere gjennemsatte af granitrygge, hvis høieste punkt,
Ørseng fjeldet (112 m.), ligger i Ullerø. Aaserne falde i regelen brat af mod
v. og n. Herredets middelhøide er omtr. 65 m.
Kysten er temmelig udtunget (jfr s. 17). Mellem Røsneskilen i ø. og
Torsneskilen i v. gaar den brede Skjebergkile ind, og fra bunden af
denne to bugter, hvoraf den vestlige, Horneskilen, er en god
ankerplads. Paa østsiden gaar desuden Grimsøkilen og den lille Tangekile
ind i herredet. Dybderne ere med undtagelse af den ydre del af
Skjebergkilen ikke store; gode ankerpladse findes flere steder, dog alle indenfor den
almindelige skibsled.
Giommen berører kun for en liden del herredet, nemlig fra Nipa til
et kort stykke nedenfor Sarpfossen; bredderne er for en stor del fjeld.
Iseelven med Isefossen løber paa grænsen mod Varteig. TO
Single-fjorden løber kun smaabække, af hvilke Ingedalsbækken er den
længste. Ferskvande (ialt 15 større og mindre med areal 8,97 km2, desuden
Giommen og Nipa med 0,38 km2) findes kun i den nordlige del; de største
er Isesjøen og Tvetevandet (se § 4).
Bergarten er fornemlig gammel granit, hørende til
Fredrikstad-feltet I v. for Isesjøen og Tvetevandet optræder grundfjeldet, sluttende sig
til masserne i den østlige del af amtet. Underlaget for den dyrkbare mark
er i regelen stiv lerjord, tildels tegller, og denne del begrænses mod n. af
Skjebergraet mellem Sarpfossen og Rokkeraet. Ertsforekomster kjendes
ikke. Ældre skjælbanker ved Græsdal i Ingedal.
Herredet hører til de bedre befolkede strøg af Smaalenene og har
23,2 mennesker pr. km2. Tættest bebygget er slettelandet mellem
Giommen og Skjebergkilen amt strøget ved Giommen fra Sarpen
nedover, hvor der findes en ikke ubetydelig arbejderbefolkning. Mindre
tæt bebyggede ere begge annexer og svagest strøget omkring Isesjøen
og østover mod Jiakkestad. Hovedsognet deles i følgende distrikter
eller fjerdinger: Skjebergdalen i n.ø. mellem Isesjøen og Hakke-
stad, Børgenfjerdingen, omfattende Hafslundsletten og strøget
mellem Giommen, Nipa og Isesjøen, Skjebergsletten i midten,
Stordal sfj erdin gen i s.v. og Rønneldfjerdingen i s.ø. I
præste-gjeldet er residerende kapellani.
I 1875 havde hovedsognet 3 457, Ingedal annex 563 og Ullerø 481 indb.
Efter den nye matrikul findes i herredet 543 brug, skyldsatte til 2 624 mk.,
deraf i bovedsognet 391 brug, skyldsatte til 1 811 mk., i Ingedal og Ullerø
henholdsvis 75 og 77 brug med 444 og 369 mk. skyld. Af brug med over
10 mk. skyld findes i hovedsognet 49, i Ingedal 16 og i Ullerø 12. Mellem
5 og 10 mk skyld have henhols vis 68, 20 og 13 brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
