Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hafslund brug danner et eget distrikt med hensyn til skole- og
fattigvæsen. Herredet har 12 skolekredse med 7 lærere foruden Hafslunds
brugsskole. Skolehuse findes paa Bakken (under Iversby, i Skjebergdalen).
Foss (Skjebergsletten), Berg, Gunnerstorp, Børgen, Lilleby
(Røn-neldfjerdingen), Nes (Ise kreds) og Hafslund, alle i hovedsognet;
desuden paalngedal og Braarød i Ingedal samt Sulerød (Gangestadkreds)
i Ullerø. Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt,
Jordbruget er herredets hovednæringsvei. Den dyrkbare jord
findes fornemlig i det før omtalte sletteparti, der ogsaa strækker sig
ned i Ingedals sogn, hvis sydlige del dog kun har mindre
strækninger af dyrkbart land, hvad der ogsaa er tilfældet med Ullerø-halvøen
og med strøget nordentor Raet. Jordbunden er i regelen frugtbar, men
i strøget nærmest Skjebergkilen tildels sidlændt. Jordens behandling
staar omtrent paa samme standpunkt som i Berg, og herredet hører
saaledes til amtets mere fremskredne agerbrugsdistrikter. Ogsaa i
henseende til fædriften er forholdet det samme som i det ovennævnte
herred, hvad der ligeledes er tilfældet med havnegangene. Herredet
havde i 1880: 5 meierier, hvoraf et større.
Skov findes kun i liden udstrækning og slettelandet mangler det
fornødne til husbehov. Bedst forsynet er Rønneldfjerdingen, hvor der
findes skovstrækninger paa indtil 10 km2, samt Ingedal. Kun enkelte
gaarde i den nordlige del kunne afse skovprodukter til salg. Den
almindeligste træsort er gran; af løvskov findes kun lidet, paa enkelte
gaarde noget eg. Jagt og fiskeri har ingen betydning, heller ikke
husfliden.
Fabrikdriften slutter sig i det væsentlige til Giommen og
omfatter brugene ved Hafslund og ved Isefossen (3 sagbrug, en kemisk
træmassefabrik, et mekanisk værksted (Ise) og 2 møllebrug) samt
desuden en dampsag ved Skjebergkilen. Disse 8 brug beskjæftigede i
1883: 251 arbeidere.
Smaalensbanen gaar over Sarpfossen ind i herredet gjennem
hovedsognet og Ingedals sogn til Berg herred med hovedstationen
Skje-berg, G/ä km. i s. for kirken. Den indre linie kommer fra Yarteig
over Iseelven ind i herredet og forener sig ved Hafslund med
hovedlinien. Varteig station ligger i Skjeberg. Herredet gjennemskjæres
af hovedveiene mellem Fredrikshald, Fredrikstad og Sarpsborg samt
har gode veie til Rokke og Varteig. Kanaler findes ikke, heller ikke
anløbssteder for dampskibe. Postaabneri og telegrafstation ved
Skjeberg jernbanestation.
Skjebergs sparebank er oprettet 1847. Den virkede i 1883
med en indskudskapital af 336 556 kr., tilhørende 523 indskydere, og
en formue af 33 297 kr.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Skjeberg kirke, 20 km. fra Fredrikshald, 7 fra Sarpsborg og 18 fra
Fredrikstad, er en graastensbygning fra middelalderen; den har en gammel
døbefont af klebersten. I kirkens mure er indsat to stene med
runeindskrifter, af hvilke den ene oplyser, at kirken var indviet til Vor Herre, hans
moder Maria og apostelen Petrus; den anden bevidner, at »Botolv
stenmester gjorde (o: tilhuggede) stenen«. Ved kirken er to gravkapeller, for
general Hartvig Huitfeldt (f 1748) og generalkrigskommissær Peder Holter
(t 1786), begge tidligere eiere af Hafslund. — Skjeberg præstegaard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
