Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaldet, en 1723 opført tømmerbygning, flethv 42,«, tidligere sædegaard,
har vistnok lige fra det 15de aarh. tilhørt familien Rosensværd, af hvilken
lagmanden Mogens Baardssøn (f 1593) var den sidste; hans eftermand i
ægteskabet, Laurits Munck, og datteren Maren Mogensdatter vare de næste
eiere. Ved hendes ægteskab med Oluf Rytter kom gaarden til denne familie,
af hvilken sønnen Christopher Rytter skrives til Østby. Senere var hans
søsterdatter, jomfru Vivike Bjelke (f 1693), gaardens eier. 1699 eiedes den
af sr. Wilhelm Klinkhammer pr. Fredrikshald og 1719 af oberstløitn. Karl
Adolph Meyer, fra hvis enke den 174* kom til sønnen, senere major Fr.
Chr. Meyer; dennes enke, Kristine Maria v. Sehestedt, bragte den til sin
anden mand, generalauditør Nils Brabrand, der i 1760 beboede gaarden. Fra
Brabrands enke kom den 177* til kapt. Jens Brochmann (Meyers svigersøn).
Senere skal gaarden have tilhørt Lars Ziegler, der døde 1788 eller 89,
derefter løitn. Broch, fra 1803 præsident (siden statsraad) Rosenkrantz og
endelig kapt Thorstenson. Gaarden har god jordbund og skov. Berg 2 brug,
Oiseng {Ölafseng) 26,29, 4 brug, det største 11,77, Ør s eng (Aurseng) 19,87,
4 brug, Skar (Skaro), 4 brug, Ravneng 10,ie, Ørebæk og Huset,
under Tose (s. 205), 21,19, Kalsøerne, n., s., 21,22, 5 brug, hvoraf det
største paa S. Kalsø, JO,95.’
§ 37. –– herred.
86,39 km2; 2 536 indb.
Herredet, hvis gamle navn var Hvalir, og som endnu i daglig
tale heder Hvaler, bestaar udelukkende af øer beliggende i
Singlefjordens gab ud mod Skagerrak, mellem Smaalenenes fastland i n. og
Bohuslen i s.ø. Fra det sidste adskilles de ved Sækken, D/2 til 2
km. bred. Øerne ligge hovedsagelig i en fra s.ø. mod n.v. gaaende
række, som ved det brede sund Løberen adskilles i to grupper. Den
sydøstlige gruppe omfatter liQvedøen, Kirke øen (26,00 km)2, der ved
et bredt, men urent sund, Sandholmsundet (i daglig tale
Sandholmene), som ender i Lauersvælgen og Angretrenden, er adskilt
fra N. Sandø (2,56 km2), S. Sandø (4,ss km2) og Herføl (1,93
km2). Mellem Sandøerne løber Gravningsundet, som med
Lauersvælgen danner Fredrikshalds seilled, navnlig for indgaaende skibe.
Mindre, beboede øer i denne gruppe er Røsholmen (0,64 km2),
Kjer-ringholmen (0,60 km2), Rom (0,47 km2) samt N. Lauer (0,15 km2),
og desuden maa til den regnes Tis ler (0,40 km2), ud tilhavs, samt
5 in gi øen (2,21 km2), midt paa Singlefjorden. Den nordvestlige
gruppe, V est er øerne, danner en række af 5 ved trange sunde adskilte
øer, nemlig Asmallandet (8,93 km2), Spjerøen (7,90 km2),
Vester-øen ti5,19 km2), Papper (2,00 km2) og Seilø (0,48 km2). Ved de
trange, men dybe sunde, Asmalsundet og Skjelsbusundet, adskilles
Spjerøen fra de to andre større øer. Udenfor disse ligger Akerøen (1,47
km2). — Forresten ere øerne overalt omgivne af holmer og skjær, hvis
antal, naar alt, hvad der ligger over vandfladen, tælles med, udgjør
lienimod 400.
Herredet falder sammen med Hvaløernes præstegjeld, som kun
udgjør et kirkesogn. I middelalderen synes de at have hørt til Aabygge
skibrede (se nedenfor under Borge herred).
Øerne ere uden undtagelse klippeøer med kun lidet dyrkbar mark og høre
for størstedelen til det store granitfelt i den sydvestlige del af amtet. Aaserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
