Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som næsten alle have retningen n.n.ø—s.s.v., ere lave og naa sjelden op over
50 m. (Botnefjeld paa Kirkeøen 74 m., toppen af N. Sandø, øernes
høieste punkt, 84 m.); dog kan middelhøiden sættes til omkring 40 m. —
Af mineralier kan mærkes feldspatk, som har været brudt paa Kirkeøen,
samt et sjeldent mineral, vismuthglans, der er fundet i kvartsgange paa
sydvestsiden af N. Sandø. Yngre skjælbanker findes ved Ørneredet paa
Kirkeøen.
Af indsøer er kun en at nævne, nemlig Ar e kil en, der tildels stiger
og falder med havet udenfor, og hvis sumpige omgivelser, som før nævnt,
ansees som aarsag til koldfebre (jfr. s. 56).
Herredet hører, navnlig nvaa de østligste øer angaar, til de
tættere beboede dele af amtet og har overhovedet 29,4 mennesker pr. km2,
altsaa over amtets middeltal. Det er fornemlig kysterne med deres
bugter og havnepladse, som ere bebyggede, og den ydre kyst er stærkere
bebygget end den indre, mod Singlefjorden vendende, hvilket har sin
naturlige grund i fiskerierne. Hvor anledning gives, er imidlertid ogsaa
det indre bebygget, navnlig strøget fra n. mod s. tvers over Kirkeøen.
— Af øerne ere ialt 16, hvis navne og størrelse ovenfor ere opgivne,
beboede.
Efter den nye matrikul har herredet 429 brug, skyldsatte til 363 mk.
Brugene ere næsten alle smaa, og af brug med en skyld af over 10 mark
findes foruden præstegaarden kun 2, mellem 5 og 10 mk. 5.
Herredet har 6 skolekredse1) med 5 lærere. Skolehuse findes paa
Brøndløkken (under Brekke,-Kirkeøens søndre kreds), Botneløkken
(Kirkeøens nordre kreds), Kegaardseiet (S. Sandø), Allerød
(Asmallan-det) og Dj up ed al (Spjerøen)2). Herredet hører til Hvaløernes lægedistrikt.
Jordbruget indtager først den anden plads blandt herredets
næringsveje, da det maa staa tilbage for den næring, havet giver
anledning til. Imidlertid er dog størsteparten af det dyrkbare jordsmon
optaget, og der anvendes ikke saa liden flid paa jordens dyrkning, men
da de fleste brug, som nævnt, ere meget smaa, kan et mere udviklet
jordbrug i regelen ikke finde sted. Den dyrkbare mark findes i de
smaa dale mellem aaserne og fornemlig paa Kirkeøen, hvis sydlige
del omkring Arekilen er temmelig flad, men tildels sidlændt og sandig.
Den vigtigste sædart er poteter og af kornarterne havre. Med hen-
syn til fædriften er faareavlen efter smaalenske forhold temmelig
stor; den begunstiges af græsgangene paa de rigtignok kun sparsomt
bevoksede udøer, men paa grund af det milde klima kunne. faarene her
gaa ude til langt ud paa aaret.
Skovbruget har ingen betydning; dog har Kirkeøen og tildels
Sandøerne endnu nogen, men udhugget skov, hvorimod Yesterøerne ere
næsten skovbare. Udsiden af øerne er træbar. Paa enkelte steder
findes eg.
Fiskeriet er øboernes vigtigste næringsvej, som foruden
udelukkende at beskjæftige en betydelig del af indbyggerne ogsaa drives
som binæring af den egentlig jordbrugende del. Foruden det daglige
fiskeri til egen og de omliggende egnes, navnlig byerne Fredrikstads og
Fredrikshalds, forsyning, drives efter aarstiden sild-, hummer- og
makrelfiskeri. Herom henvises imidlertid til § 18, og det skal her kun be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
